Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 28. Lovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lovgivning. LZSP
en saadan har faaet af Menighederne i de større Kjøbstæder en lignende
Fuldmagt som den, han havde faaet af Lagthingene paa Landet med
Hensyn til Landsloven, er rimeligt, og at hans Fremgangsmaade ved
Indførelsen af den nye Bylov har været den samme som ved Indførel-
sen af Landsloven, maa ansees som sikkert. Den blev af ham selv
fremlagt paa Bergens By·s Lagthing den 22de Januar 1276 og der
lovtagen 1). Det Samme har ganske vist fundet Sted i Nidaros,
Oslo og Tunsberg, der ligesom Bergen havde særskilte By-Lagthing.
Den nye Bylov skjelnede sig ikkun fra Landsloven i de for Byvæsenet
særegne Bestemmelser, og den var almindelig for Kjøbstæder i Landet,
eller idetmindste for de fire nævnte vigtigste, undtagen i de Stykker,
som angik ganske lokale Forholde, hvor naturligviis Bestemmelserne
maatte være afpassede efter hver enkelt Kjobstads eiendommelige Stil-
ling. At der fremdeles var Tale om Bergens Bylov, Nidaros’s By-
lov o. s. v., var altsaa af ligesaaliden sand Betydning som det lignende
Tilfælde med Landsloven. Byloven var overhovedet kun at ansee som
et eget Afsnit af den almindelige Landslov, med hvilken den stod i den
aner-nøieste Forbindelse. ·
Hvad Kirkelovgivninkzen angaar, hvilken tilforn havde udgjort
en Underafdeling af den almindelige Landslov, da strandede, som oven-
for viist, Kong Magnus’s Ønske om ogsaa i denne at gjennemføre tids-
svarende Forbedringer paa Geistlighedens Modstræben mod den verds-
lige Lovgivningsmagts Indblanding —i Kirkens Anliggender. Den norske
Kirkelovgivning kom saaledes til at ftaa et Skridt tilbage for den
verdslige og til at savne den Eenhed, der i den sidstnævnte var gjort
gjældende De ældre Christenretter, der vare forskjellige for de for-
skjellige Lagdommer, bleve nemlig staaende ved Magt, ikkun med en-
kelte Tillempninger, som de forandrede Forholde gjorde uundgaaelig
nødvendige. «
De Forandringer, som Magnus foretog med Hirdskraaen, vare,
med Hensyii til selve Hirdindretningen, uvæsentlige, med Hensyn deri-
mod til Gmbedsvæsenets Ordninxj vigtigere. Begge Dele ere ovenfor
udhævede. Forandringerne udgik her fra Overlægninger mellem Kon-
gen og hans haandgangne Mænd. Thi Jndretningen af Hirden og
1) NBl. x· Slutning. NgL. ll, 288.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
