Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 28. Lovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken.
Embedsvcesenet ansaaes fremdeles, som fra gammel Tid af, som noget
Folket og dets Menigheder Uvedkommende, saalænge den ikke kom i no-
gensomhelst Modsigelse med den almindelige Lov og Landsret.
Den nye Lovgivning for Land og Kjobstceder fremgik altsaa under
Iagttagelse af de gamle Former-, hvilke betegnede Folket som den
egentlige Jhændehgver af den lovgivende Myndighed, eller idetmindste
som virksom Deeltager i dens Udøvelse Men da det nye Lovgivnings-
verk nu var fuldført, traadte ogsaa Folket som lovgivende Statsmagt
for lange Tider i Baggrunden Vel udtalte den nye Lov, som tidligere
viist, i Forskriften for Kongens og Folkets gjensidige Eder den Er-
kjendelse, at Loven var fremgaaer og skulde fremdeles fremgaa af Konge-
dommets og Folkets Samtykke eller eendraegtige Beslutning, og Landets
fire Lagthing vedbleve at ansees som lovgivende Forsamlinger ligesaa-
vel som dømmende. Men Lovbogen erklærede paa den anden Side, at
den-nu vedtagne Lov skulde gjælde for bestandig over hele Morge, ——
dog saaledes, at hvis nogen efterfølgende Konge fandt, at den i
en eller anden Deel tiltrængte Forbedring, da skulde han foretage
denne, saaledes at Gud deraf havde Ære, han selv Sjælebod og de
Gavn, som under den skulde bygge1). I denne Yttring synes iVirke-
ligheden den Tanke at aabenbare sig, at den nye Lov var et forsaavidt
fuldkomment Verk, at deri ei tiltrængtes større Forandringer end
slige, som Kongedommet gjerne paa egen Haand, uden nogen
fornyet Fuldmagt fra Folkets Side, kunde udføre. Denne Fore-
stilling i Forbindelse med den let iøinefaldende Vanskelighed ved at op-
retholde Lovens Eenhed, naar Folket gjennem fire forskjellige, af hin-
anden uafhængige lovgivende Forsamlinger skulde virke med fuld Fri-
hedog Selvstændighed som lovgivende Statsmagt, gav for Fremtiden
Kongedommet i Udøvelsen af den lovgivende Myndighed en afgjørende
Overvegt. « ·
Netten·til Lovforslag kom fra nu af saagodtsom udelukkendei
Kongedommets Haand. Og selv Lovens Vedtagelse af Folket paa Lag-
thingene blev efterhaanden ikke stort meer end en tom Form.
De Forandringer i og Tillæg til Loven, hvilke i den følgende
Deel af Tidsrummet gjordes, udgik under Navn af kongelige Net-
1) NL1. x, 3. NgL. 11, 178.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
