Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 29. Den dømmende Myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 Femte Afsnit. De norske Statsinagiers Samvirken.
deligt, da tilkom det Lagretten at udfylde Loven eller nærmere forklare
den1). Ved Udøvelsen af denne vigtige Ret var det udentvivl, at Lag-
thinget oftest virkede som lovgivende Magt i de private Netsforhold·
At man her skulde raadspørge Kongen eller indhente hans Samtykke,
antydes ikke i Lovene.
Hvad den dømmende Myndighed«i de større Kjøbstæder angaar,
da udøvedes den i det ældre Lovgivningstidsrum af de til Bymøde
(m(’)t, bæjarm6t.) samlede huusfaste Bymænd. spaa Bymodet selv
synes en Indretning at have fundet Sted, omtrent svarende til Lagretten
paa Lagthingene. Men et Bymødet overordnet Bylagthing, som det,
der i følgende Lovgivningstidsrum forefindes, omtales ikke i de Brud-
stykker af den ældre Bjarkoret, som ere levnede.
Egne geistlige Domstole gaves endnu ikke. Netssager, der
vedkom Christenretten eller geistlige Personer eller geistlig Eiendom,
paadømtes ved de sedvanlige Thing Da imidlertid Prester eller Geist-
lige maa antages at have været forpligtede til at møde som andre
Bondser paa de underordnede Thing, og en Deel af Lagdømmets Sogne-
« prester vare skyldige til altid at indsinde sig paa Lagthinget med sin
Biskop eller hans Ombudsmand, saa bliver det høist sandsynligt, at de
i geistlige Sager fældede Domme iNegelen have været grundede paa de
tilstedeværende Geistliges forudgaaende Betænkning, og at disse eller
nogle af dem, som de mest sagkyndige, vel endog ved saadanne Leilig-
heder have været tilkaldte af Lagretten som Bisiddere eller idetmindste
som Raadgivere og Veiledere.
Kongefdommet besad i dette Tidsrum, efter Loven, in-
gensomhelst dømmende Myndighed. Naar i Sagaerne Kongen
undertiden omtales som Dommer i en eller anden Sag, da kan han her
ikke ansees som optrædende uden i Egenskab af Voldgiftsmand ifølge
begge de stridende Parters Anmodning eller med deres Samtykke. Ikke
engang Myndighed til at eftergive eller formilde en lovlig fældet Dom
var Kongedmnmet tillagt, uden forsaavidt angik dets egen Ret eller de
det selv tilkommende Bøder.
De nu beskrevne Forholde vare de efter Loven gjældende gjennem
det hele her omhandlede Tidsrum. Henimod dettes Slutning banedes
1) ÆFL. 1, 2. NgL. 1, 128.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
