Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 29. Den dømmende Myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken«
bleve saaledes fremdeles, endog efter at skrevne Lovbøger’ vare indførte,
at indtage sin vigtige Plads i Samfundet.
Disse Lovmænds indflydelsesfulde Stilling var imidlertid, som let
sees, ene og alene grundet paa Folkets, paa Menighedens Tiltro til
deres Lovkyndighed og Netskaffenhed, ikke paa nogensomhelst Embeds-
myndighed, hverken ifølge kongelig Tilskikkelse eller ifølge Folkets Valg. ·
Den var heller ikke bunden til noget fastsat Omraade. Den var alt-.
saa i sit oprindelige Væsen langt fra at være noget Embede. Men
dette blev den mod Enden af det 12te Aarhundrede, som det lader, i
Kong Sverrers tidligere Negjeringsaar.
Anledningen er ikke vanskelig at opdage, naar man med Opmerk-
somhed skuer hen til Norges Stilling ved den paapegede Tid. De-
indvortes Krige havde siden Birkebenernes Fremtræden antaget en vold-
sommere Charakteer end tidligere. Folkets Mængde. var saagodtsom
inddraget i dem, og Nettens Gang maatte som Følge heraf i mange
Maader blive usikkrere end forhen. Til samme Tid rokkedes de gamle
patriarchalske Forholde i sin Grundvold, og Almuen mistede for en stor
Deel sine ældre, naturlige Ledere baade i engere og videre Samfunds-
kredse· Alt dette maatte nødvendig virke høist forstyrrende paa Thing-
ordenen og paa den dømmende Myndigheds stadige og rolige Udøvelse
efter de gamle Former. Herpaa vilde nu Kongedømmet bøde ved at
tilskikke (skjpa) visse lovkyndige Mænd, hvem det gjordes til
Skyldighed at paasee Netsordenens Overholdelse paa Lagthingene,
sørge for Lovens Opbevaring, og derhos forkynde dens Bestemmelser
(segja log) for dem, som maatte forlange dette i en eller anden Sag.
Navnet Lagmand (lögma6r) blev nu efterhaanden udelukkende forbe-
holdt de saaledes tilskikkede Mænd. Hver af dem. sik snart sit bestemte
Omraade og visse Indtægter af Kongedømmets Gods (vejtsluk)· For
disse nye Lagmænd blev nu det en retlig Forpligtelse, som for de
tidligere i Grunden kun var en moralsk.
Indretningen var forresten ingenlunde de nordiske Folkefærd frem-
med, —— den var det ikke engang inden selve Norges Riges Grændser.
I Sverige havde fra ældgammel Tid hvert af de store Landskaber, der
udgjorde Sviavelde, sinLagmand, der stod i Spidsen for Netsvaesenet
og var Raadgiver og Ordforer for Bønderne, af hvis Midte han valg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
