Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 29. Den dømmende Myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den dømmcnde Myndighed. - 249
tes 1). Herfra var Jndretningen, som det lader, kommen til Jæmteland,
der gjennem hele det ellevte Aarhundrede lød under Sveriges Konge,
og som efter Gjenforeningen med Norge i Begyndelsen af det tolvteAar-
hundrede beholdt sin Lagmand. Ogsaa paa Færøerne var der lige fra
deres Bebyggelsestid, saavidt vides, en Lagmand, der førte Opsyn
med Netsvæsenet· Paa Jsland endelig, da Nordmændene der ordnede
sin Statsforfatning og sit Netsvæsen, vedtoges, at en Lovsigemand
(1ögsögumaör), valgt paa visse Aar, skulde forestaa Loven og Øiets-
væsenet. Forholdet paa alle de nævnte Steder kunde saaledes tjene til
Forbillede ved Lagmandsembedets Oprettelse i Morge.
Som Følge af- de særlige Forholde ansaaes dette EmbedeiNorge,
lige fra sin Oprindelse af, som nærmest udgaaende fra Konge-
dømmet, — noget som ikke var Tilfælde paa de andre ovennævnte
Steder, hvor det udgik fra Folket. Det er vistnok ikke ganske usand-
synligt, ati Norge, medens endnu den ældre Lovgivning stod ved Magt,
Lagthmget har havt idetmindste en raadgivende Stemme ved Lagman-
dens Tilskikkelse. Dog heder det om ham, allerede i en Lovbestem-
melse fra Kong Haakon Haakonssøns Tid, at han var ,, leiet for Kon-
gens Gods « til at ,,sige Loven«2), og dette Udtryk viser tilstrækkelig
hvorledes det nye Embedes Stilling til Kongedømmet tænktes at være.
Hvormange Lagmænd der fra først af tilskikkedes, vides ikke.
Under Haakon Haakonss«øn paa det store Høvdingemøde i Bergen i
1223 nævnes ikke mindre end 9 som der nærværende 3). Deres For-
deling paa Lagdømmerne er ovensor omtalt 4), og man seer, at hver af
dem allerede da har havt sit bestemte Embedsomraade. Jndretningen
- var naturligviis til Almuens Lettelse, forsaavidt Nogen udenfor Lag-
thinget vilde indhente Lagmandens Lovudsagn.
Ved Lagmandsembedets første Oprettelse iNorge var dog ikke
nogen egentlig Dommermyndighed Lagmanden tillagt.— Hans Ud-
sagn var i Grunden en blot Underretning for vedkommende Spørger,
om hvad Loven fastsatte med Hensyn til et vist givet Tilfælde, — ikke
nogen virkelig Dom. Men efterhaanden fik en saadan Lagmandskjen-
delse (lögmanns orskurör) større og større Vegt. De tvistende spar-
l) Snorre Olaf d. hell. S. Kap. 76. 2) ÆFL. Indl. 16. NgL. 1, 124.
3) Haakon Haakonssuns S. Kap. 86. 4) S. 173.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
