Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 29. Den dømmende Myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 Femte Afsnit. De norste Statsinagters Samvirken.
ter fandt snart, at de undgik mange Vidtløftigheder ved at antage Lag-
maudskjendelsen som et Slags Voldgiftsafgjørelse i deres Sag, istedet
for at forfølge den paa den almindelige Thingvei. Fordelene herved
maatte især være iøinefaldende paa en Tid, da Landet var bevæget ved vold-
somme indre Uroligheder. Kongedommet begunstigede derhos denne Frem-
gangsmaade Haakon Haakonssøii sik endog fastsat en Bod af tre Mark
Sølv for den, som, naar han var ordentligen stevnet af sin Modpart
til Lagmanden, ikke mødte, eller som brød Lagmandens Orskurd. Ved
denne Bestemmelse, som indførtes iFrostathingsloven1), blev aabenbare
en dømmende Myndighed lagti Lagmandens Hænder, der
paa en Maade kunde siges at være Heredsthingenes og Fylkesthingenes
sideordnet, og som efterhaanden maatte gjøre disses Virksomhed iEgen-
skab af Domstole for mange Tilfælde overflødig Der aabnedes nem-
lig nu lovlig Adgang til at stevne Netssaxjen umiddelbart for Lag-
manden, og hans Kjendelse eller Orskurd blev en Dom, som af Lag-
thinget alene kunde rokkes, og selv i dettes Lagrette havde Lag-
mandens Mening udentvivl en ikke ubetydelig Vegt, om han end ikke
endnu var Lagrettens bestemte Formand, eller engang i den havde selv-
givet Sæde.
Hvorledes Lagmandsembedets Oprettelse maatte drage efter sig en
Omvæltning i Netsvæsenet med Hensyn til den dømmende Myndigheds
Udøvelse, er af det Anførte let at see. Saalænge imidlertid den ældre
Lovgivning i det Hele blev staaende ved Magt, havde Embedet som
Dommerembede endnu ingen sikker Grundvold. Ligesom det af Haakon
Haakonssøns ovennævnte Bestemmelse synes at fremgaa, at Folket end-
nu paa den Tid ikke var synderlig villigt til at erkjende hos det nogen
egentlig Dommermyndighed, —— saaledes er der ogsaa af Lovbøgernes
Taushed herom al Anledning til at slutte, at Lagmandsembedets For-
hold til Thingene iAlmindelighed og Lagthingene i Særdeleshedi
dette Tidsrum langt fra ikke har været ved Lov nøiagtigen fastsat-
Den endnu gjældende Lovgivning forudfatte ikke et saadant Embedes
Tilværelse, og dens Negler for Udøvelsen af den dømmende Myndig-
hed kunde derfor vanskelig lempes paa den Myndighed, man vilde have
Lagmanden tillagt. Lagmandsembedet fik saaledes først sin rette Betyd-
1) Indl. 16. NgL. 1, 124.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
