Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 29. Den dømmende Myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den dømmende Myndighed 251
ning ved den gjennemgribende Forandring i Landets Love, som Kong
Magnus Lagabøter udførte. .
Ifølge den nyere Lovgivning var den dømmende Myndighed
deelt mellem Kongedommet og Folket. Den førftnævnte Stats-
magt repræsenteredes af den af Kongen tilfkikkede Lagmand. Folket
repræsenteredes i lavere Instants, det vil sige paa Heredsthinget i Lands-
bygderne og’ paa Bymødet i Kjøbstæderne, af samtlige Thing-
mænd, — i høiere Instants, det er paa Lagthinget, af Nevnder-
mændene eller egentlig,Lagretten. Men i Tilfælde at Menings-
ulighed fandt Sted mellem de tvende dømmende Magters Repræ-
sentanter, var den endelige Afgjørelse eller Dom forbeholdt Konge-
dømm et selv d. e. Kongen og hans Naadgivere. Saaledes var der
nu i Loven udtrykkelig tillagt Kongedommet ikke alene en middelbar
Deeltagelse i den dømmende Myndighed, men endog en umiddelbar,
der tillige var overordnet.
Dette var da den nye Lovgivnings Grundsætning for Udøvelsen af
· den dømmende Statsmyndighedz men Formen, under hvilken den øvedes,
var noget forskjellig for Landets og for Kjøbstædernes Ved-
kommende.
Spaa Landet optraadte Heredsthinget i Egenskab af Domstol i
dette Tidsrum overhovedet under samme Former som i det foregaaende,
— kun at det nu foreftodes udelukkende af vedkommende Sysselmand
eller dennes fuldmægtige Ombudsmand (Lensmand). Syssel-
manden var saaledes nu den egentlige Netsbestyrer og nævntes i
denne Egenskab rettarj. Heredsthinget dømte stedse i Netssager, der
’ angik Forbrydelser1)z i andre Sager derimod kun, forsaavidt Sagsø-
geren ikke foretrak at underkaste sig Lagmandens Afgjørelse (lög—
manns 0rskur6r)2) eller endog at gaa lige til Lagthinget, hvilket,
idetmindste i somme Sager, synes at have været tilladt3). J Sager,
der angik Forbrydels«er, var Heredsthingets Dom i Negelen,
hvilket den udentvivl ogsaa var i foregaaende Tidsrum, endelig af-
gjørende. Undtagelse kunde maaskee i enkelte Tilfælde sinde Sted i
Livssager, hvis Sysselmanden, som Dommens«Udfører, fandt·det
1) NL1. 1v, 17. NgL. 11, 62. 2) NL1. 1, 11. 12. NgL. 11, 20 f. NB1.
Vll, 15. NgL. 11, 259 f. s) NLl. 1, 4. NgL· 11, 15 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
