Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 29. Den dømmende Myndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken.
nødvendigt at indhenteKongens Stadfæstelse. I Livs- og Fredløsheds-
sager havde nemlig Kongen nu Benaadningsret, forudsat at den Skyl-
dige affandt sig med de private Paagjældende ved Bøder. I Sager,
der gjaldt Liv og Lemmer, forordnedes ved Kong Erik Magnussø·ns
Retterbod af ·12801), at Kongens Ombudsmand (d. e. Sysselmanden
eller dennes Fuldmægtige) nøie skulde iagttage at nævne tolv skjøn-
somme og uvillige Mænd i Dom med sig d. e. under sit Op-
syn som Netsforstander. Disse tolv skulde da træde tilside (fra de
øvrige Thingmænd) og stadfæste (blive fuldkommen enige om) sin Dom
mellem sig. Derpaa skulde de gaa tilbage til de øvrige (Thingmænd),
hvilke da alle tilsammen med Haand-tag skulde samtykke den af de Tolv
fældede og fremsagte Dom. Dette Paabud var dog rimeligviis sna-
rere sen Indskjærpelse af en ældre Retssedvane end en ny Bestemmelse.
I andre Sager kunde Heredsthingets Dom indstevnes for Lagthinget
som høiere Instants, og det, som det synes, ligefuldt om den ogsaa var
eenstemmig2). Nogen mellemliggende Inftants erkjendtes nu ikke.
Lagmandens dømmende Myndighed var i første Instants,
i alle Sager, der ikke angik Forhrydelser, Heredsthingets sid eordn et,
saaledes at det kom an paa Søgeren, for hvilken af begge han vilde
indstevne sin Sag. Den nyere Landslov foreskriver intet om Stedet,
paa hvilket Lagmanden skulde øve denne Myndighed. Han kunde, som
det synes, dømme i sit Hjem ligesaavel som paa Heredsthinget. Senere
forordnedes, udentvivl til Almuens Lettelse, at Lagmanden aarlig iFølge
med Sysselmanden i hans Syssel skulde drage om paa Thingene i sit
Lagdømme3). Herved udvidedes sandsynligviis efterhaanden hans døm-
mende Myndighed, idet han, naar han var tilstede paa Heredsthinget,
maatte komme til at øve stor Indflydelse paa dettes Domme, endog i
det Tilfælde, at disse ikke udtrykkelig underkastedes hans Afgjørelse.
Ingen Forskrift sindes endnu for, at han ved Doms Afsigelse i første
Instants skulde benytte Meddomsmænd. Ingen Sag synes at have
kunnet komme til Heredsthingets Dom efter at være dømt af Lagman-
den, eller omvendt; men Lagmandens Dom kunde ligesaavel som Hereds-
thitigets stevnes for Lagthinget4)·
1) § 28. NgL. 111, 9 f. 2) NLc. 1, 4. NgL. 11, 15 f. s) Rb. af 17dc
Juni 1308. NgL.111, 76 f. s) NL1. 1, 11. 12. NgL. 11, 20 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
