Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Afsnit. Islands Statsforfatning - 36. Den islandske frie Statsforfatnings Forfald og Undergang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 . Sjette Afsnit. Jslands Statsforfatning.
eller Æts Hænder. Vare nemlig først Godordene udstykkede mellem
mange Sameiere, af hvilke ikke alle besad den Formue eller de Ege11-
skaber, som gjorde dem selvstændige i deres Stilling, aabnedes derved
Adgang for enkelte hovedrige Mænd til at erhverve sig ved- Kjøb An-
deel i og dermed følgende Indflydelse paa flere Godord i forskjellige
Dele af Landet og efterhaanden Enebesiddelsen af dem. Selv kunde
nu vel en saadan Hovding ikke optræde som Gode for meer end eet
Godord.· Men han kunde lade de øvrige, som han eiede, repræsentere
ved Mænd, hvilke han havde fuldkommen i sin Magt, for hvis Stemme
han raadede, og hvis Virksomhed han kunde lede. Men var denne for-
dærvelige Vei først ·betraadt, gaves der ikke meer nogen Grændse for,
hvor vidt den Ærgjerrige ved Penge, Underfundighed og Vold kunde
drive sine Anmassels«er, undtagen i den Modstand, han maatte finde af
andre Høvdinger, der paa samme Maade havde hævet sig over sine
Iævnlige. I Begyndelsen af det trettende Aarhundrede var det endog
hermed kommet saavidt, at tre eller sire Ætter raadede næsten for alle
Landets Godord—.
Alt som Magten hos de Enkelte vorte, blev Partiaanden vildere
og voldsommere. Allerede før Udgangen af det tolvte Aarhundrede saa
man enkelte Hovdinger indfinde sig paa Althinget fulgte af flere Hun-
dreder vaebnede Tilhængere for ved disses Hjælp at drive sin Sag
igjennem. Thingvoldene, ja selv Lagretten blev oftere Skuepladsen for
blodige Kampe, medens i Herederne ofte hele Hære strede mod hinan-
den under fiendtlige Partihøvdingers Anforsel. Og alle disse blodige
Kampe fegtedes ikke for nogetsomhelst høiere Statsoiemed, — de gjaldt
kun personlige Fordele eller personlig Ærgjerrighed. I det trettende
Aarhundrede bleve disse indre Uroligheder endnu vildere, og Antallet paa
de Mænd, der havde Evne og Villie til at optræde som Midlere mellem
Partierne og Talsmænd for Statens sande Tarv, blev stedse mindre.
Af disse Partikampe fremsprang ganske naturlig en Higen hos de
stridende Parter efter at styrke sig ved Hjælp fra Udlandet, —- og her
var Stammelandet Norge nærmest.
Islændingerne havde aldrig ophørt at see i Norge sit ældre Fæ-
dreneland, og Nordmændene saa ligeledes i dem meer sine Landsmænd
« og Brødre end Fremmede. En levende Samfærsel fandt Sted mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
