Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Afsnit. Islands Statsforfatning - 36. Den islandske frie Statsforfatnings Forfald og Undergang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den frie Statsforfatnings Forfald og Undergang. 283
Landene, og gamle Ætteforbund vedligeholdtes eller opfriskedes. Tid-
lig faldt det ogsaa Norges Konger ind at udstrække sit Herredømme
over Island, -—— gjøre Øen til sit Skatland og Indbyggerne til sine
Thegner, eller idetmindste bringe dem til- at erkjende sin Overhøihed.
Allerede Harald Haarfager skal have næret Planer til at rinder-
lægge sig Jsland ved at vinde dets Hovdinger; men disse Planer mis-
lykkedes1). Andet kunde heller-ikke ventes. Aarsagen til Islændin-
gernes Udflytning var endnu i altfor friskt-Minde Sandsynligviis
har Harale Misnøie hermed fremkaldt hans Paalæg af Landøre
for alle islandske Skibe, som søgte Morge, en Afgift, som vedblev gjen-
nem hele Jslands Frihedstid2).
Den næste norske Konge, som stræbte efter at underlægge sig Is-
land, var·OlafHaraldssøn (1014«—1()30)· Ved sin Iver for at
sætte Christendommen paa en bedre Fod kom han i mangehaande Be-
rørelser med Øens Høvdinger. Han lod ligefrem gjøre det Forslag
paa Althinget, at Jslændingerne skulde vedtage de Love, han havde
faaet indført i Norge Derhos krævede han af dem, at de skulde er-
kjende sig for hans Thegner og indrømme ham Thegngilde, d. e. de
iNorge vedtagneDrabsbøder til Kongen, samt yde ham Revgilde d.
e. Personsskat, nemlig for hvert Hoved (nef, Næse) een Penning
af det Slags, af hvilket ti regnedes paa een Alen Vadmel. Men dette
Forslag blev efter nøie Overveielse eenstemmig forkastet3).
Underhandlingerne mellem Olaf og Jslændingerne ledede imidler- «
tid til en formelig Overeenskomst, hvorved de sidstes Ret i Norge og
omvendt Nordmændenes paa Island udtrykkelig fastsattes. De vigtigste
Punkter i denne Overeenskomst vare: Nordmændene og deres Konge
skulde nyde Lov og Ret paa Jsland som de Jndfødte. Jslændingerne
skulde i Norge nyde Haulds Net, tage Arv efter Slægtninger til en
vis Grad og ingen anden Told betale end Landøren, nemlig sex«
Felder og ser Alen Vadmel eller en halv Mark Sølv for hver fri
Karl, samt gjøre»det almindelige Vagthold i Kjøbstæderne De skulde
ikke være skyldige til Hærfærd med Kongen, uden naar Fiendehær an-
greb Norge, og Almenning var ude, og kun i dette Tilfælde kunde-
l) Landnb. 1v, 4. 2) Jsldb. Kap. 1. 3) Snorre Olaf d. hell. S.
Kap. 58. 133——135. 138. 146.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
