Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Afsnit. Islands Statsforfatning - 36. Den islandske frie Statsforfatnings Forfald og Undergang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. 284 Sjette Afsnit. Jslands Statsforfatning.
Kongen forbyde dem at fare hjem til Jsland. De skulde endelig have
Lov til at nedsætte sig iNorge, naar de eiede Formue nok til at sørge
for sig og sine 1)
Ved dette Forbund mellem Landene forblev det længe, uden at
nogen norsk Konge udstrakte sin Øiet videre end derved fastsat. For-
bindelsen mellem Landene vedligeholdtesy og Jslændingerne søgte jævn-
ligen til Morge. Mange af dem vandt stor Anseelse i de norske Kon-
gers Hird og bleve deres haandgangne Mænd, uden dog derved at
indlade sig paa Forpligtelser, der kunde være deres Fædrenelands Uaf-
hængighed farlige.
Først Kong Haakon Haakonssøn (1217—1263) optog igjen -
Planen til Jslands Underkastelse. Han opfordredes hertil ved den
Anledning, som den islandske Stats indre Splittelse og Høvdingernes
indbyrdes Avind frembød. Ærgjerrighed, Egennytte og Partihad
havde nemlig nu saaledes overdøvet disses Følelser for Fædrenelandets
Selvstændighed, at flere af dem ikke toge i Betænkning at tilsige den
norske Konge sin Hjælp til at vinde Overherredommet over Landet
mod hans Løfte om til Gjengjæld at ville understøtte dem til at styrte
« deres Modstandere og hæve dem selv til Øeiis Styrere under sin Over-
høihed. Ved Siden af disse for den norske Konges Sag vundne ind-
fødte Høvdinger virkede de norskfødte Biskopper, som paa denne Tid
bleve Jsland paatrængte, af alle Kræfter for Kongens Hensigter. Al-
muen endelig, træt og led af den evige Uro, vendte lidt efter lidt sit
Haab mod en bedre Fremtid under en mægtig Konges kraftige Sty-
relse, der kunde lægge Baand paa Høvdingernes Overmod og indbyr-
des Avind. Saaledes kom det omsider, efter mange Omvæltninger,
idet snart det ene, snart det andet Parti havde Overhaand, dertil, at
der iAaret 1262 paa Althinget fattedes den Beslutning, at man skulde
tilbyde den norske Konge Herredømmet over Landet2). De Faa, som.
for det første ikke vilde tiltræde denne Underkastelse, fulgte i Aaret 1264
Fleerhedens Erempel3). ·
Beslutningen toges i Lagretten og blev, som det beder, samtykket
l) Grg. 248 S. 195—197. NgL. 1, 437——438. 2) Haakon·Hi1a-
konssøns S. Kap. 313. Jsl. Arm 130· 3) Jsl. Ann. 134.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
