Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 38. Træle og Frigivne - 39. De Fries personlige Ret. Klasser med Hensyn til denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Træle ,og Frigivne. 295
Landet, eftersom den nye Lovgivning kunde forbigaa alle de Bestemmelser,
som i den ældre omfattede Trækenes og de Frigivnes Stilling.
39.
De irieg personlige Ret. Klasser med Hensijn til denne.
Enhver fri Mand var fredhellig (frj6hejlagr, hejlagr), med
mindre han havde forbrudt sin Fred. Denne Personshellighed
(mannhelgj) indbefattede baade hans Legemes og hans Æres Ukræn-
kelighed. For ethvert Brud herpaa enten ved Gjerning eller Ord
skyldtes ham en Opreis·ning, bestaaende i en vis Pengebod, hvilken
nawntes hans Ret (röttr, fullrbtti, einardr rettr).
Denne Ret var imidlertid efter de norske Love ikke lige for alle
Frie. Folket var med Hensyn hertil deelt i flere Klasser, og Fordelin-
gen var ikke ialleLagdommer ganske den samme. Vi kjende den kun med
Sikkerhed for Gulathingslagens og Frostathingslagens Vedkommende.
I Gulathingslagen er det Ha ulden (hau1dr) eller den Odels-
baarne, som egentlig danner Udgangspunktet for Klasseinddelingen
med Hensyn til Ret. Hanldsret(hau1dsr6tt.r) er dertre Mark. Over
ham staar Lendermanden (1endr mater med den dobbelte Ret, nemlig
sex Mark. Nærmest under Hanlden staarBond en (b1’1andi), nemlig den,
som ikke er odelsbaaren; hans Ret (b1«1anda reen-) var Halvdelen af Haul-
dens, tolv Ører. Dernæst kom Losingsson (leysing»jasonr) med Ret
af een Mark. Saa kom Løsing (1eysingi), der havde gjort
sit Frelsesøl; hans Ret var ser Ører d. e. Halvdelen af Bon-
dens uden Odel· Endelig kom Løsingen, der ikke havde gjort
sit Frelsesøl, eller, som han og nævntes, den Frigivne (frjeilsgjaH);
hans Ret var fire Ører d. e. det Halve af Løsingssønnens Ret1).
· Fra denne Gulathingslovens Ordning afviger Frostathingsloven
kun i eet Stykke. Den opstiller nemlig i Stedet for Gulathings-
lovensBonde(büandi) to forskjellige Klasser: den aarbaarneMand
(iirb0rinn maör) og Neksthegn (reksj)egn). Den førstes Ret er
to Mark, den sidstes tolv Ører2). Reksthegnen falder altsaa, med
1) ÆGL. 200· NgL. 1, 71 jvfr. 91. 185. NgL. 1, 44. 67. 2) ÆFL.
1v, 49. 53. x, 34. 35. 41. 46. X111, 15. NgL. l, 172. 173. 225. 227. 228.
244« jvfr. ÆBl. 162. NgL. 1, 333.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
