Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 39. De Fries personlige Ret. Klasser med Hensyn til denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 » Syvende Afsnit. Den private Rei;
Hensyn til Nettens Størrelse, sammen med Gulathingslovens Bonde;
den aarbaarne Mand stilles mellem denne sidste og Hanlden. Man veed
ikke med fuld Sikkerhed, hvad der har dannet Forskjellen mellem de to
nævnte Klasser i Frostathingslovenz man er kun henviist til Gjetning
Ved aarbaaren Mand (egentlig som det lader: aarle baaren Mand,
hvis Æts Oprindelse ligger i en fjærn Fortid) synes Loven at forstaa
den Mand, som vel ikke var odelsbaaren, men som dog kunde opvise
fire fra alt Afhængighedsforhold (k)yrmsli1«) fuldkommen frie Led "af
Forfædre i lige opstigendemandlig Linie, som altsaa var af en fra æld-
gammel Tid fri Æt, det vil sige ætbaaren (ættb0rjnn) i dette Ords
strengeste Betydning, om han end ikke var odelsbaar en (66alsborjnn).
Navnet Neksthegn (hvilket lader til at staa i Forbindelse med reka,
drive, jage) har da vel, i Modsætning til det næst før omtalte, beteg-
net den, der vel selv var fri Mand (s)egn), men dog vitterlig stam-
mede, Mand af Mand, fra Løsings Æt, og som altsaa var at bortvise
(reka) fra de egentlig Ætbaarnes Tal.
Eidsivathingslovens og Borgarthingslovens Fastsættelse af denne
Sag kjender man, som sagt, ikke. Antydning sindes dog til, at i begge
disse Love har fundet en liden Forskjel Sted baade fra Gulathings-
loven og Frostathingsloven, idet·nemlig hine have opstillet Klasserne:
Lendermand, Hauld, Løsingssøn, Løsing, Frigiven1), og
altsaa synes at have slaaet Hauld og Bonde sammen i een Klasse.
Retten for hver enkelt finder man ei i hine anført
Alle disse her opregnede Klasser vare i Grunden betingede ved
Fødsel eller Slægt (kyn). Dog vare de, som let vil sees, ikke saa
skarpt begrændsede, at jo Overgange fra den ene til den anden meget
vel kunde finde Sted. Hauldens Klasse, for hvilken der fordredes Be-
siddelse af eller Berettigelse til Odelsjord, var maaskee, som Følge af
Odelens Væsen. efter de norske Love, den mest afsluttede, og ikkun Ha·ul-
dens og Bondens (den aarbaarne Mands og tildeels Neksthegnens)
kunde strengt taget regnes for arvelige· Lendermandens Klasse var
næsten kun at ansee som en høiere Afdeling af Hauldens. Thi vel nød
Lendermandens Søn, som lenderbaaren (lendrborjnn), eller
som den, der fortrinsviis kunde gjøre sig Haab om selv med Tiden at
l) See NgL. 1, 345. 868· 891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
