Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 41. Egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 Syvende Afsnit. Den private Ret.
Hjemmegift og Tilgift stode almindelig i et vist Forhold til
hinanden. J Frostathingsloven kaldes den sidste oftest brjdjungsauki
d. e. Tredjingsøge eller Trediedeelstillæg, — et Navn, som antyder,
ati Frostathingslagen Regelen har været den, at Tilgiften skulde
udgjøre en Trediedeel af det Hele, som tilkom Konen, altsaa skulde
svare til Halvdelen af hendes Hjemmegift. Om dette ogsaa har gjæl-
det i Landets øvrige Lagdømmer, er ikke ganske afgjort; dog er det
sandsynligt. Var Konen aldeles uden Formue (öreigi), saa skulde
Manden alligevel fæste med hende tolv Ørers Mund (öreigi mundr),
hvis Egteskabet skulde ansees lovgyldigt1)·
Den, der afgjorde Giftermaalet paa Kvindens Vegne og bortfæ-
stede hende, kaldtes Giftingsmand (giptinga»r1na6r) 2). Dette Var
hendes Fader og Moder, hvis de vare i Live, eller ogsaa hendes mhn-
dige Brødre, eller hvis disse ei heller vare til, da hendes naturlige
Verge· Var hun Mo, da havde hun efter Loven selv ingen Stemme
ved Bortfæstningen, med mindre hun var Arving og femten Aar
gammel. I saa Fald bortfæstede hun sig selv med sine Frænders
Raad3). Samme Ret tilkom ogsaa en Enke4). Den Kvinde, som
var uden Understøttelse af sine Frænder og selv fortjente sig sit Livs-
ophold, havde ogsaa selv at raade for sit Giftermaa15). En senere
,L.ovbestemmelse, fremkaldt ved Kirkens Indflydelse, var den, at intet
Fæstemaal var lovgyldigt, ved hvilket Kvinden ikke var adspurgti
Vidners Overvær og havde givet sit lydelige eller stiltiende Samtykke 6).
Ved Fæstemaalet bleve AngjældendeFæstemaiid (kestarma6r)
og Fæstekone (kestarkona). Derved indtraadte allerede et Retsfor-
" hold mellem begge Parter, hvilket fra ingen af Siderne ustraffet maatte
brydes. Fæstemanden tog Ret for sin Fæstekone som for sig selv, ———
og det ligefuldt, om hun endnu var i sine Forældres Huus, i hvilket
Fald ogsaa hendes Giftingsmand tog Ret for hende7).
Var ingen særegen Aftale gjort ved Fæstemaalet, saa skulde Bryl-
luppet holdes inden eet Aar8). Unddrog Fæstemanden sig uden
1) LEGL. 51 jvfe. 124. NgL. 1, ·27. 54. 2) ÆFL. x1, 2. NgL. 1, 230.
s) ÆFL· x1, 18. NgL. 1, 234.. 4) ÆGL. 51. NgL. 1, 27. jvfr. ÆFL. x1, 4.
NgL. 1, 230. 5) ÆFL. x1, 17. NgL. 1, 233. s) ÆFL. 111, 22. NgL. 1,
155. Æ. Eidsivath. Chrr. NgL. 1, 382. 399. 7) ÆFL. x1, 12. NgL. l,
232. ÆGL. 201. NgL. 1, 71. s) ÆFL.— 111, 12. NgL. 1, 151.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
