Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 41. Egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 Syvende Afsnit. Den private Ret.
som en retlig Forbindelse, — hvorvidt det altsaa maatte kunne
tillades de adskilte Egtefæller, om de end havde forladt hinanden af
lovlig Grund, hver paa sin Side at indtræde i et nyt Egteskab1). Af-
gjørelsen heraf maatte som en Kirkesag, overlades Kirkens Forstandere;
og saaledes blev Egteskabsskilsmissen meer og meer dragen ind under
Biskoppernes Dom. I den islandske Lov var det udtrykkelig vedtaget,
at ingen Egteskabsskilsmisse kunde finde Sted uden med vedkommende
Biskops Samtykke eller efter hans Dom2). Dette siges vel ikke lige-
frem i de ældre norske Love; men der findes Udtryk i dem, der tem-
melig bestemt antyde, at det Samme ogsaa iNorge har været erkjendt,
idetmindste henimod det ældre Lovgivningstidsrums Slutning.
Paa Island vare forøvrigt Lovene med Hensyn til Egteskabet i
Hovedsagen de samme som i Morge. Med Hensyn til Egteskabsskils-
missen fortjener kun særligen at merkes, at — idetmindste i det æl-
dre Lovgivningstidsrums tidligere Deel —— ogsaa en høi Grad af Fat-
tigdom, tilstødt efter Egteskabets Indgaaelse, fremstilles som lovlig
Skilsmissegrund 3).
Den nyere norske Lovgivning fra Kong Magnus Lagabøters Tid
gjorde ingen store Forandringer med Hensyn til Egteskabet og Egtefæl-
lernes indbyrdes Forhold. Dog er det aabenbart, at meget Egteskabet
vedkommende, som Følge afat det meer og meer erkjendtes for en religiøs
Forbindelse, for et Sakrament, nu blev overladt til Kirkens Afgjørelse,
hvilket før havde henligget under den verdslige Lov alene.
Lysning til Egteskab blev nu paabuden.· Den skulde foregaa
offentlig i Kirken ved Sognepresten paa tre Søndage, for at de, som
" enten i religiøs eller verdslig Henseende havde Noget at anføre mod
Egteskabet, kunde fremkomme med sine Indvendinger. Uden saadan
forudgaaende Lysning var Egteskabet lønligt og, som saadant-, ulov-
ligt, og først efter at Lysningen havde fundet Sted, kunde Fæste-
maalet foregaa4). Ved· Fæstemaalet ansaaes ellers nu Egteskabet
allerede afsluttet, forsaavidt som, naar det var lovlig foregaaet, de i
1) See ÆFL.111,7. Æ. Eidsivath. Chrr.1,22. NgL.1,150. 382. 2) Grg«
149. 150· S. 39 ff. 3) Grg. anf. Sted S. 40. 4) Nyere Borgarth·
Chrr. 15. Gulath. Chrr« 23. NgL· 11, 300. 319. Erkeb· Jons Chrr· 42. 43.
NgL· 11, 369 sf. En Formular for Lysning (fra c. 1340) findes i NgL.
111, 292.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
