Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 41. Egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Egteskab. « 315
Forbindelsen siden avlede Børn ansaaes som egtefødte, ligesaafuldt som
om ordentligt Bryllup var holdt 1). Brylluppet synes nu almindelig
at være bleven sat i Forbindelse med en Kirkens Velsignelse, udtalt af
Presten i en egen af Kirken foreskreven Mesfe2).
Egteskabet, ikke alene naar det var fuldkommet ved Kirkens Vel-
signelse, men ogsaa naar det efter lovligt Fæstemaal var indtraadt ved
legemlig Omgang mellem Fæstemand og Fæstekone, kunde, efter den
nyere Lovgivnings Bestemmelse, ikke opløses uden ifølge Kirkens Dom
gjennem Biskoppen. Han havde nemlig at afgjøre,» hvorvidt gyldig
Skilsmissegrund var forhaanden. Den Grundsætning gjordes ogsaa nu
fra Kirkens Side gjældende, at ingen af de adskilte Egtefæller, i den
andens levende Live, maatte indtræde i et nyt Egteskab uden med Bi-
skoppens eller Kirkens høiere Foresattes Indrømmelse3).
Egtefaellernes indbyrdes Forhold med Hensyn til Eiendom og
Formue undergik ved den nyere Lovgivning ingen væsentlig Forandring.
Den enes Formue blev fremdeles adskilt fra den andens, skjønt»Man-
den ene styrede begge. Det saakaldte Felag angik efter den nye Lov
aabenbare ikke andet end Tilverten af begges Formue. Af denne
Tilvext eiede da Manden de to Trediedele, Konen den ene. Efter
samme Forhold skulde, naar Felag fandt Sted, ogsaa Tabet fordeles
paa begge Egtefæller, hvis Formuen formindskedes. Kun paa dette
ene Vilkaar kunde Felag fluttes, og da udfordredes kun Egtefcellernes
egen Overeenskomst· Sluttedes Felaget paa andet Vilkaar, da var
det ugyldigt4). Om noget efter en vis Tids Egteskab indtrædende
Felag mellem Egtefaelleriie taler den nye Lovbog ikke.
« Hustruens Ret til at afslutte Kjøb paa egen Haand var fremdeles
indskrænket, og det som tidligere meer eller mindre i Forhold til Man-
dens Stilling i Samfundet. Her gjordes endnu den gamle Klasseind-
deling med Hensyn til den personlige Net gjældende. Bondens Kone
maatte raade for een Øres Kjøb, Hauldens for to, Lendermandens for
stre. Sluttede hun paa egen Haand en større Handel, da kunde Man-
den, hvis han var tilstede, rygge den inden een Maaned; var han ikke
«) Nyere Borgarth. Chrr« 16. Gulath. Chrr. 24· Jons Chrr.. 46. NgL. 11,
300. 319. 372. 2) Jons Chrr. 41. NgL. 11, 369. 3) Nyere Borgarth.
Chrr· 18. Gulath. Chrr. 26. Jons Chrr. 44. 47. NgL. 11, 301. 820. 371. 373.
4) NLl. v, 3. NgL. 11, 76. Nyere Gulath. Chrr· 28. NgL. 11, 321.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
