Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 41. Egteskab - 42. Fadermyndighed. Raadighed for Eiendom og Vergemaal. Fattigforsørgelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 Syvende Afsnit. Den private Ret.
tilstede, kunde han gjøre det samme een Maaned efter sin Hjemkomst
og efter at Handelen var kommen til hans Kundskab. Denne Ind-
skrænkning gjaldt dog nu kun for Landets Vedkommende1). I Kjøb-
stad maatte Kvinde slutte Handel som Mand. Huus eller Jord maatte
dog Kvinder fremdeles aldrig kjøbe uden Huusbondes eller Arvings—
Samtykke2).
42.
Fadermyndighed. Raadighed for Eiendom og vergemaal.
Fattigforsorgelse.
Fadermyndigheden, som i Hedendommens Tid hos Mord-
maendene var saare udstrakt, indskrænkedes vel ivisse Maader ved Chri-
stendommens Indflydelse, men vedblev dog at være meget stor. Den
støttede sig meer paa gammel Sedvane end paa udtrykkelige Lovbud.
Den Naadighed over det nyfødte Barns Liv, som i Hedendom-
mens Tid hvilede hos Faderen, ophørte med Christendommens Indfø-
relse. Børns Udsaettelse blev i Christenretterne strengeligen forbuden,
undtagen i det eneste Tilfælde, at Barnet var saa vanskabt, at det ei
havde menneskeligt Udseende eller ikke kunde modtage Næring3). Baade
Sønner og Døttre stode under Faderens Vergemaal, saalænge de vare
hjemmeihans Huus, og han ikke var bleven gjort umyndig eller selv havde
opgivet sin Ret som Huusbonde. Hans Myndighed med Hensyn til
, Døttrenes Bortgiftning er allerede omtalt. Den Datter, som giftede
sig uden hans Samtykke, kunde han negte al Hjemmegift, og derhos gjøre
hendes Egteskab ugyldigt4). Ogsaa med Hensyn til Sønnernes Gif-
termaal hjemlede gammel Vedtægt ham en vegtig Stemme, om end ikke
Loven der gjorde hans Samtykke uundgaaelig nødvendigt Sønnens
Evne til selv at sætte Bo var desuden i de fleste Tilfælde afhængig
af Faderens Understøttelse
Indtil det ottende Aar —— i Kjøbstæderne og paa Island indtil
det tolvte —— regnedes enhver for fuldkommen umyndig (6magi)
l) NL1. V111’ 21. NgL. 11, 162. 2) NVl. V11, 6. NgL. 11, 255.
3) ÆGL. 21. ÆFL. 11, 1. 2. Æ. Borgarth» Chrr. 1. Æ. Eidsivath. Chrr· 1.
NgL. 1, 12. 130 f. 339. 363. 375. 394. 4) NLl· V, 2. NgL. 11, 75.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>