Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 42. Fadermyndighed. Raadighed for Eiendom og Vergemaal. Fattigforsørgelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fadermyndighed. Raadighed for Eiendom.. Vergemaal. 317
med Hensyn til Net. Indtil Barnet havde denne Alder, stod Fader
eller Verge inde for dets Gjerninger, bødede og tog Bod for det.
Men fra det ottende til det femtende Aar var det Halvretsmand
(hei.1fr(5ktisma6r), det vil sige, da tog det selv halv Bod og bødede
ligesaa1). Med det femtende, eller paa Island, det sextende Aar ind-
traadte Manden i sin fulde personlige Net2). Denne Alder var
ogsaa Myndighedsalderen med Hensyn til Naadigheden for egen
Eiendom, og det baade for Mand og Kvinde. Da var man efter
de Gamles Udtryksmaade Fuldtide (fulltiöj) d. e. kommen til fuld
Alder, og ude af Umyndighed (or 6meg6).
Fra den Stund raadede enhver Mand-selv for sit Gods, saalænge
han havde Sjæls- og Legemskræfter til at styre det, — efter den gamle
Frostathingslovs Udtryk: saalænge han kunde sidde i sit Høisæde d. e.
opfylde sin Skyldighed som Huusbonde3), — eller efter Gulathings-
loven: saalænge han havde sin Forstand, kunde raade for sit Bo og
sine Kjøb, var hestfør og ølfør4). Blev han udygtig hertil, kunde
han gjøres umyndig. Men dette maatte da skee i Samraad med hans
nærmeste Frænder baade paa Fædrene og Mødrene (i bauggjldi ok i
nefgildj). Saadant gjaldt ligesaavel om Kvinde som om Mand,
dog om den første, vel at merke, efter hendes Forhold, saavidt hun
nogensinde, hvad i de ældre Tider sjælden indtraf, selv blev raadende
for Formue og ikke ved Giftermaal kom under sin Huusbondes Verge 5).
Vergemaalet for den Umyndige med Hensyn til hans Formue,
hvilket nævntes kjar11a1d, var, efter baade de norske og den islandske
Lov, det Ofsentlige ganske uvedkommende, men paalaa Ætten. Den
Umyndiges nærmeste myndige Arving, hvad enten det var Mand eller
Kvinde, var hans selvneevnte Verge (fj9«»rhaldsmaör), dog under et
Slags Tilsyn af hans øvrige Frænder paa Fædrene og Mødrene-.
Var den naturlige Verge en Kvinde, der allerede var gift eller
senere giftede sig, saa overførte hun, efter den islandske Lov, Vergc-
maalet paa sin Mand. Det Samme maa troes at have gjældet ogsaa
1) ÆGL. 190. ÆFL. 1v, 34. 36. ÆVl. ·51. cfr· 48. 49. og 97. NgL, 1,
69. 168. 169. 814. 321. .2) ÆFL. 1x, 22. x1, 18. NgL. 1, 214. 234
Grg. 122. S. 230 ff· 78. S. 129. s) ÆFL. 1x, 20. NgL. 1, 213,
4) ÆGL. 126· NgL. 1, 54· 5) ÆFL. 1x, 20. NgL. 1, 213.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
