Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 42. Fadermyndighed. Raadighed for Eiendom og Vergemaal. Fattigforsørgelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 Syvende Afsnit. Den private’Ret.
i Morge, skjønt det ikke i de norske Love udtrykkelig sindes sagt. I
Norge synes kun den almindelige Myndighedsalder, femten Aar, at
have været udfordret baade hos Mand og Kvinde’ for at kunne over-
tage Vergemaalet· Efter den islandske Lov derimod krævedes hos den
ugifte Kvinde en Alder af tyve Aar. At Kvinden iEgenskab af Verge
har staaet under et nøiere Tilsyn af de øvrige Frænder end Manden,
er rimeligt, skjønt ikke udtrykkelig udtalt. Omendskjont nemlig Lo-
vene aabenbart indrømme den ugifte Kvinde, som selv eier Formue,
Myndighed — hvad dog vel neppe i den ældste Tid har været Til-
fælde —, saa forudsættes dog ikke utydelig, at enten hendes nærmeste
mandlige Arving, eller en anden af Ætten, som hun selv valgte, var
hendes lovlige Naadgiver (lögrx-i6andi) eller Ombudsmand (umboös—
1na«ör).
Vergen modtog i Negelen sin Myndlings Gods efter Vurdering
og havde at tilsvare ham, naar han blev myndig, baade Kapital (jnn—
stodueyrjr) og Renter (a««v6xtr), dog med Fradrag af, hvad der var
medgaaet til den Umyndiges Underhold. For dette havde nemlig Ver-
gen at sørge, hvad enten han nu selv opdrog den Umyndige eller tin-
gede ham i Kost hos tredie Mand. Underholdet regnedes overhovedet
til en halv Mark aarlig i Landsleie, eller Nenterne af fire Mark Solv
i Jord eller leiegivende Løsøre. Modtog Vergen den Umyndiges For-
mue uvurderet, da kunde den sidste, naar han blev myndig, kræve af
ham under Ed saameget, som Frænderne opgave, at ham tilkom. Ver-
gen skulde stille Sikkerhed, hvis de øvrige Frænder krævede saadant.
Ansaaes den naturlige Verge, den Umyndiges nærmeste Arving nemlig,
for uvederhæftig, og ikke kunde stille fornøden Sikkerhed, saa gik Ver- -
gemaalet fra ham over paa den næst efter følgende Arving, eller videre »
i Ætten, indtil Sikkerhed fandtes. Dette øvede imidlertid ingen Ind-
flydelse paa Arvegangen efter den Umyndige, om denne døde. Umyn-
diges Gods (6ma-gaeyrir) maatte ikke føres ud af Landet.
Med Hensyn til Forsorgen for den Omage, som ingen Formue
eiede, var Fremgangsmaaden den samme. Ogsaa hans Underhold paa-
laa Arvingen, eller hvis denne aldeles manglede Midler, da den nær-
meste i Arv, hos hvem Midler fandtes. Naar den, der først havde
modtaget en saadan Omage, godtgjorde, at han ikke længer havde Evne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
