Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 42. Fadermyndighed. Raadighed for Eiendom og Vergemaal. Fattigforsørgelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vergemaal. Fattigforsvrgelse. 319
til at føde ham, saa førte han ham derved videre ud i Ætten· Ef-
terlod en Huusbonde umyndige Børn og ikke mere Gods, end hans
Enke tilkom, da havde hun at sørge for deres fælles Børn, saa-
længe hendes Gods strakte til; siden-kom de paa Faderens Æt. Men
efterlod han ogsaa umyndige og uformuende Børn af- et tidligere Egte-
skab, da tilkom deres Forsorgelse hans Æt alene. Bleve begge For-
ældre saa uformuende, at de ei kunde føde sine Børn, eller efterlode
dem umyndige ogiArmod, saa faldt de to Tredieparter af Forsørgelsen
paa Faderens Æt, den ene— Trediepart paa Moderens. Skyldigheden
at forsørge den fattige Omage ophørte, naar denne havde naaet sit fem-
tende Aar og var arbeidsfør1).
Ovennævnte Hovedbestemmelser angaaende Vergemaalet vare, som
det synes, almindelig gjældende baade i Norge og paa Jsland i det
ældre Lovgivningstidsrum.
Med Grundsætningerne for Vergemaalet stode Grundsætningerne -
for Fattigforsorgelsen i den nærmeste Forbindelse Den, som ikke
selv var istand til at erhverve sig Livets Ophold, ansaaes, om han end
var kommen til sin lovlige Alder og nød sin personlige Ret, dog i
andre Henseender som Omage eller Umyndig, og med hans Forsorgelse
fremfores efter de allerede anførte Regler2). Ikkun den Fattige, som
slet ingen Frænde eller lovlig Verge havde, der formaaede at un-
derholde ham, faldt paa den hele Menighed Med Hensyn til saadanne
Fattige var Lægdsindretningen i Norge og paa Jsland ældgammel,
idet de nemlig efter visse Negler førtes for at underholdes fra Gaard
til Gaard inden den Menighed, de tilhørte, eller ogsaa paa hele Me-
nighedens Kostning tingedes i Underhold hos enkelte as dens Medlem-
mer3). Hvorledes dette Slags Fattigforsorgelse fra først as i Norge
har været ordnet i det Enkelte, vides ikke med Sikkerhed; dog maa ·
man formode, at det tidlig er blevet Negelen, at hvert Kirkesogn sør-
gede for sine Fattige. Paa Jsland var, som oven anført4), Nepps-
indretningen i denne Henseende af høieste Vigtighed, og i den islandske
1) ÆGL. 115. 117. 118. 119· 127. 130. ÆFL. 1x, 22—28. NgL. 1, 51.
52. 54. 55. 214—215. Grg. 122 S. 230 ff. 172 S. 76 ff. 2) ÆGL. 118.
127. ÆFL. 1x, 25. NgL. 1, 52. 54. 215. s) ÆFL. Indl. 17. jvfr. 11,
2. NgL. 1, 125. 131. NLl· vu, 57. NgL. 11, 140——142· 4) S. 278 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
