Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 46. Arv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arv. f 335
zOm Arv efter Løsing og Losings Afkom er allerede ovenfor talt-
Her tog, naar lovlige Arvinger manglede, den forrige Herre (skap—
drdrtinn) og hans Afkom Arv"en. Og dette kunde efter Gulathingsloven
finde Sted indtil niende Led paa Herrens Side 1).
I begge de heromhandlede norske Love findes den Bestemmelse,
at naar En dræbte den Mand, hvis naturlige Arving han var, af Be-
gjerlighed efter at faa Fingre paa Arven, saa havde han derved for-
brudt denne, hvilken da tilfaldt den efter ham nærmeste i Arvegangs-
ordenen2). ’
Naar ingen naturlig Arving vidstes at være til efter en Afdød,
og Arven altsaa ansaaes som uddød saldauda arkr), og naar den
Afdode heller ikke havde lovlig bortgivet sin Arv, — da var i Negelen
efter de norske Love Kongen Arving. Undtagelse herfra fandt Sted,
hvis Arveladeren var død som Leilænding paa Andens’ Jord, eller i
Andens Tjeneste, eller paci Andens Skib. I saa Fald tog nemlig Iord·-
drotten, Huusbonden eller Skipperen (Styrmanden, .sr3irima6r) Arven
efter den Afdode indtil en vis Sum —- i Frostathingsloven sex Øret-,
iGulathingsloven tre Mark; hvad der var mere, tog han til Halvt
med Kongen. Naar Saadant indtraf, skulde imidlertid Arven," for det
Tilfælde, at en lovlig Arving senere kunde melde sig, henstaa i Ved-·
kommendes Varetægt, indtil en vis Tid var henleden, efter Frostathings-
loven tolv Maaneder, efter Gulathingsloven tre Aar3). Dette Samme
synes at have gjælder for det Tilfælde, at en Mands Egtehustru døde
uden bekjendte Arvinger4).
Den Tilsidesættelse i Arvegangen, som uegte Føds·el medførte,
kunde afhjælpes ved den saakaldte Ætledning (ættlejöj11g, at lejdai
ætt), ogsaa undertiden nævnt: Arvledning (a1-Hej6ing, at lejisa til
arks), hvorved man kunde meddele den Uegtefodte Arveret efter sig,
som om han var egtefodt, eller ogsaa Nei til en vis Deel af Arven
med de lovlige egtefodte Arvinger. Hertil krævedes dog altid disse
sidstes Samtykke. Skikkene ved Ætledningen ere de samme i Hoved-
sagen i Gulathingsloven og i Frostathingsloven og bære Præget af en
l) LEGL. 106. NgL. 1, 49 f. 2) ÆGL. 164. ÆFL. 1v, 31. NgL. 1,
ei. 167 f. s) LEGL. 109——113. ÆFL. 1x, 5. a. NgL. 1, 50 f. 209 f.
4) ÆFL. 1x, 5. NgL. 1, 210.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>