Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 46. Arv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 · Syvende Afsnit. Den private Ret.
høi Ælde· Ætlederen skulde gjøre et Gjestebud paa tre Sold Øl,
det vil sige, til hvilket der bryggedes Øl af tre Sold eller 13; Skiv-
pund Malt. Han skulde slagte en treaarsgammel Ore og af dens
høire Forbeens (efter Frostathingsloven Bagbeens) Skind gjøre en Sko,
der blev sat ved Skapkarret (skapker) d. e. det store Kar, i hvilket
Ølet bares ind i Gjestebudsstuen, og af hvilket det østes i mindre Kar
for at omhæres til Gjesterne· I denne Sko skulde først Ætlederen
stige, dernæst Ætledingen (ættlei6ingr) og saa den eller de, som samtykte
hans Ret til Arv eller Odel· Ætlederen skulde erklære, at han ledede
denne Mand til den Arv, som han gav ham, og til al Net, som om
hans Moder var egtegift (mundj keypt)· De Tilstedeværende skulde
bære Vidne om Ætledningen, ligesom og Skoen, ved hvilken den var
udført Paa denne Maade kunde en Fader, med sine egtefødte Søn-
ners Samtykke, gjøre siii uegtefødte Søn arveberettiget med hine, en
Broder sin negte Broder o. s. v. Kvinde kunde ætlede ligesaavel som
Mand; dog har Frostathingsloven den Bestemmelse, at Mand ikke maa
ætledeKvinde eller omvendt. Gulathingsloven kræver, at den Ætledede
skal lyse sin Ætledning hvert tyvendeAar, indtil Arven tilfalder ham1).
Hvad angaar Søsterens Udelukkelse fra Arvegangen ved Brode-
ren, da var Haardheden og Ubilligheden heri maaskee mere tilsynela-
dende end virkelig. Det maa nemlig vel merkes, at hvis Datteren var
gift i Faderens levende Live, da havde hun modtaget sin Hjemmegift,
hvilken kunde regnes for hendes Arvelodz og var hun ikke gift før
Faderens Død, da tilkom det Broderen at forsørge og udstyre hende,
hvis hun senere, med hans Samtykke, giftede sig. De norste Love be-
stemme vistnok ikke udtrykkelig Hjemmegiftens Størrelse for en Datter
i Forhold til Sønnens Arvelod; men Intet var til Hinder for, at en
Fader kunde give enhver af sine Døttre i Hjemmegift ligesaa meget,
som vilde falde paa enhver af hans Sønners Lod i Arv. Den istand-
ske Lov synes at opstille dette som Negelen2), og der er megen Nime-
lighed for, at det ogsaa har været det Almindelige i Morge, og at
Brødre ved at udstyre sin Søster have havt nogenlunde den samme
Maalestok for Øie.
l) ÆGL. 58. ÆFL.1x, 1. 21. NgL. 1, 31. 208 f. 213. Rb. af28de
Marie 1818. NgL. 111, 129 f. 2) Grg· 118 S. 220«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
