Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 46. Arv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 « Syvende Afsnit. Den private Ret.
overordentlig Tiende engang for alle, og Giveren kunde give hvem han
vilde Fuldmagt til at paasee Gavens Fuldbyrdelse. Denne Forordning
lovtoges efterhaanden over hele Norge1). Testamentsretten synes vel
oprindeligen kun at have angaaer egentlige Sjælegaver;- men den blev
udentvivl hastig udvidet ogsaa til Gaver skjenkede Frænder og Ube-
slægtede. Dette siges allerede udtrykkeligen i en Lov af 1224, hvorved
Kardinal Nikolausis Bestemmelse vedtages for Borgarthingslagens
Vedkommende 2 ).
Med Hensyn til Tiden, inden hvilken Retten at søge Arv stod
Arvingen aaben, fa·stsætter Gulathingsloven, at Arv, naar Arvin-
gen var myndig og tilstede, skulde være søgt paa den syvendeDag (at
sjaunds eller senest paa den tredivte Dag (at britugs momi) efter
Dødssaldet (eller maaskee efter dettes Forkyndelseiis Var han umyn-
dig, da skulde Arven være søgt inden fem A ar, efter at han havde
naaet sin Myndighedsalder eller egentlig: var kommen til Nydelsen af
sin fulde Ret (er rattnæ1nr). Var Arvingen udenlands, da skulde
den være søgt inden tolv Maaneder, efter at han var kommen i det
Fylke, hvor Arben var at tage. I modsat Fald havde han, hvis ikke
gyldige Grunde for hans Udeblivelse gaves, for stedse tabt sin Arbe-
ret3). Frostathingsloven derimod fastsætter Tiden i Almindelig-
hed til ti A ar, for den Umyndige til ti Aar fra Opnaaelsen af Myn-
dighedsalderen og for den Arving, der var udenlands, til ti Aar efter
· hans Hjemkotnst 4»). I begge Love maa ellers denne Bestemmelse for-
staaes om det Tilfælde, naar den Afdøde selv havde tilkjendegivet, at
han havde naturlig Arving, eller dette var almeen bekjendt. Thi af
det tidligere Anførte sees, at de samme Love fastsætte en langt kor-
tere Tid for det Tilfælde, at Arven regnedes for bortdøet5).
Om Maaden, paa hvilken Arv skulde tages i Besiddelse, fastsæt-
ter .Gulathingsloven, at Arvingen skulde sætte sig i den Afdødes Høi-
sæde og stevne alle Fordringshavende at møde den syvende Dag
(at sjaund) for at modtage, hvad dem tilkom. Strakte den efterladte
Formue ikke til at dække Gjælden, skulde alle Fordringshavere forholds-
1) ÆFL. 111, 17. ÆBl 70. Sverrers Chrr 71. NgL. 1, 158. 318. 428 f.
2) NgL. 1, 447 f. 3) ÆGL 122. NgL 1, 53. 4) ÆFL. 1x, 29·
NgL· 1, 215 f. 5) See ovfr. S 835
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
