Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 48. Leie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Leie. 351
Landsdrotten sælger Jorden. Den kunde af Landsdrotten selv ikke hæves
uden kun i det ene Tilfælde, at han blev Boslitsmand (b1’181itsmaor)
d. e. ikke havde Jord at bo paa; da havde han nemlig Ret til,
efter Opsigelse før Julenat, at udlose Jorden med et Aars Leie -(aröar
leiga)1«). Ved Landsdrottens Død derimod ansaaes Kontrakten for
hævet, -— dog saaledes, at hvis han døde før Philippi og Jacobi Dag,
den 1ste Mai, skulde Leilcendingen have Jorden det Aaremaal (arvar—
mslli) til Ende; og hvis han døde efter nævnte Dag, skulde Leilæn-
dingen have den to Aaremaal, nemlig det, i hvilket Landsdrotten døde,
og det næst følgende2). Samme Lov omtaler ogsaa Forleie (forleiga)
for Jord, hvorved den synes forstaa enten Forudbetaling af Landsleien
for det Antal Aar, Leiekontrakten gjaldt, eller Betaling af en vis Byg-
selpenge· J det Tilfælde heder det, at Forleie var udredet (ek mavr
helils reitt korleigu fyrir Iier manns), da skulde ikke alene Leiccendin-
gen selv have sin Kontrakt (ha»ka mala sinn), men ogsaa hans Arving,
om han selv faldt fra —- udentvivl inden den i Kontrakten fastsatte
Tid3). Her synes Bygsel at fremtræde i den senere brugelige Form.
Til en lignende Brug sigter udentvivl ogsaa Gulathingsloven,
naar den fastsætter, at hvis En af begge,Landsdrotten eller Leilændin-
gen, døde, da var Leiekontrakten mellem dem hævet (on-i er leigumsili
keirra rokmn), og det Gods skulde tilbagebetales, for hvilket ei Veder-
lag var modtaget ter alaunat er) 4).
Jngen af Lovene omtale noget Slags Pligtarbeide eller Hoveri til
Landsdrotten som paahvilende Leilændingen.
Til Lettelse af Landsleieforholdene byder Frostathingsloven,
at Enhver, der eier Jord inden et Fylke, skal, hvis han ei selv er bosat
der, have sin Otnbudsmand inden Fylket, hvilken paa hans Vegne leier
Jorden bort og tager mod Landskylden. En saadan Ombudsmand havde
dog ikke Net til at bortbygsle (byggja) Jord for længere Tid end tre
Aar ad Gangell lbrjssk akdik)5)— Heraf synes at fremgaa, at Lands-
»leiekontrakter paa tre Aar maa have været temmelig almindelige i
Frostathingslagen, og i Kontraktens sedvanlige Fornyelse hvert
1) ÆFL. x111, 2. NgL· 1, 241. 2) ÆFL. x1, 15. NgL. 1, 233.
Z) ÆFL— X111- 3- NgL. 1- 241. 4) ÆGL. 79. NgL. 1, 40. s) ÆFL»
x1v, 1. 2. NgL. 1, 248 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
