Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 48. Leie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 Syvende Afsnit. Den private Ret.
tredie Aar maa udentvivl Oprindelsen søges til den senere Tredie-
aarstage. ·
Kongedommets Jorder udleiedes efter de almindelige Lovbud
af Kongens Aarmænd· For Kirkens Jorder skulde efter Fro-
stathingsloven den være Ombudsmand, som Biskoppen dertil udsaa
inden Kirkesognet, og Leilændingerne paa Kirkens Jorder skulde tage
Hjemmel af Sognepresten1).
Angaaende Leie af Huse i Kjøbstæderne kjendes ingen sær-
lige Lovbud fra det ældre Lovgivningstidsrumz kun seer man af Bjarkø-
retten, at det Samme gjaldt i Byen som paa Landet, naar- en Leier
blev siddende i en Mands Huus over Leietiden imod Eierens Villie.
Huuseieren skulde nemlig i saa Fald kræve af ham Laase og Nøgler
og lægge ham Ran ved (erklære ham skyldig i Nan)2).
I Bestemmelserne om Landsleie gjorde den nyere Lov kun faa
Forandring-er.
Frostathingsloven blev nærmest fulgt, dog saaledes at den fuld-
stændiggjordes af Gulathingsloven og rimeligviis ogsaa i enkelte Styk-
ker af de øvrige tvende ældre Landslove. Landsleien skulde sluttes i
to skjellige Vidners Overvær, og det, enten den sluttedes paa Aaret eller
paa en fastsat længere Tid. Sluttedes Landsleiekontrakten mellem Lands-
drotten selv og Leilændingen, kunde den sluttes paa saa mange Aar
man vilde, og da stod den ved Magt i den aftalte Tid, hvis begge
Parter levede, selv om Landsdrotten paa en eller anden Maade afhæn-
dede Jorden. Det eneste Tilfælde, i hvilket den kunde rhgges, var nu
som før, om Landsdrotten selv blev Boslitsmand, som det kaldtes, og
vilde have Jorden til eget Brug. Han havde da at opsige Leilændin-
gen før Julenat og løse ham ud med et Aars Leie. Døde en af Par-
terne, da var Leiekontrakten derved hævet. Døde Landsdrotten, skulde Lei-
lændingen blot have Jorden eet Aar efter, paa hvor lang Tid han end
havde leiet den; og døde Leilændingen, da havde hans Arving Jorden
i et Aar efter. Landsdrottens Ombudsmand kunde ei bortleie Jord
paa længere Tid end tre Aar. Den aarlige Landskle skulde være ud-
redet inden Sommermaal d. e. Midten af April, da Jordens Afgrode
i andet Fald tilhørteLandsdrotten· Første Faredag fastsattes til første
1) ÆFL. x1v, 3. NgL. 1, 249. 2) LEM 100· NgL. 1, 322.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
