Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 48. Leie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Leie. 353
Sognedag næst efter trettende Dag qul. Da skulde den Fraflyttende.
tomme det halve Huus for den Tilflyttende5 men ved Sommermaal
skulde det hele Huus være rømmet, med mindre den Fraflyttende var
Boslitsmand, — da maatte han nytte en Fjerdepart af Husene til Kors-
messe d. e. 3die Mai. Opsigelse af Landsleieu skulde finde Sted før
Julenat1). Bestemmelserne for Leiejordens Brug, Husenes Vedlige-
holdelse og saadant videre vare iHovedsagen stemmende med den ældre
Lovgivning. (
Huusleie i Kjøbstæderne kunde sluttes baade i aarviis og i
halvaasrviis og paa endnu kortere Tid. Ifald nogen Leier for bort
uden at betale sin Huusleie, da skulde den Huusbonde eller Skipper,
som tog mod ham, skjønt han kjendte hans Adfærd, bode til Kongen2).
Med Hensyn til Leie af andre Gjenstande maa kun for det ældre
Lovgivningstidsrum merkes, at Gulathingsloven omtaler Leie
af Kjør som noget almindeligt paa den Tid, og fastsætter desangaaende,—
at Leieren skulde svare for Koen i enhver Henseende og levere den til-
bage, som han modtog den, kun med den Forskjel, at den var bleven
ældre. Kjør leiedes aarviis, fra Gangdagene (Dagene næst før Chris·ti
Himmelfartsdag) det ene Aar til samme Tid det næste3).
Til Leie henregne dette Tidsrums Love ogsaa Laan af Penge,
Guld eller Sølv, eller slige Varer, som iHandel -og Vandel gik i
Penges Sted (lögaurar), imod Rente. Den Rente, ·som Loven tillod
eller idetmindste forudfatte som almindelig (1agalefga, ldglejga), var
forskjellig i de forskjellige Lagdommer, men i alle Tilfælde meget høi.
Efter Frostathingsloven var den en Femtedeel af Kapitalen eller
tyve p0t.; efter Gulathingsloven var den, som det lader, en Ot-
tendedeel afKapitalen eller tolv en halv p0t. Efter den islandske
Lov endelig var den en Tiendedeel eller ti p0t. I de norske Love
omtales ingen Straf for den, der tog høiere Rente end den almindelig
brugelige. I den islandske Lov fastsættes at den, der tog større Rente
end i Loven bestemt, skulde tilbagebetale det Overskydende og desuden
en Bod af tre Mark ’4). Den Anskuelse, som Kirken andensteds meer
1) NL1. v11, 1. 8. NgL. 11, 105. 109. 2) NBl. v11, 16. v1, 14.
NgL. 11, 260. 249. 3) ÆGL· 41. NgL· 1, 24. 4) ÆFL. X11, 2.
ÆGL. 115. NgL. l, 236. 51. Gkg. 221. S. 140.
R Keyfer— Norges Stats- og Netsforf« i Middelalderen. 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
