Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 48. Leie - 49. Gjæld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354 Syvende Afsnit. Den private Ret.
og meer gjorde gjældende, nemlig at det at tage høi Rente eller over-
hovedet at tage nogensomhelst Rente af dødt Gods (dautt fe) var
Aager (0kr) og en dødelig Synd, strafbar efter Kirkeloven, synes
endnu ikke i det ældre Lovgivningstidsrum ret at have fundet Indgang
i Morge. Men ved Begyndelsen af det nyere Lovtidsrum erklærede en
særskilt Forordning af Kong Magnus Lagabvter Udlaan af dødt Gods
mod Rente forAager og utilladeligt1). Hvo, som tillod sig dette,
skulde have forbrudt den udlaante Sum, halvt til Kongen, halvt til
Bifkoppen. I Christenretten regnedes ogsaa fra nu af Aager blandt
de dødelige Synder2). Angaaende Leie af Kvæg og andet Løsøre op-
tog ellers den nye Lov de ældres Bestemmelser3).
49.
Gjæld.
Ved Gjæld (sku1d) kom det, medens Gjældsforskrivninger endnu
ikke vare i Brug, meget an paa, at Gjælden var vitterlig eller be-
viislig ved Vidner.
Frostathingsloven og Bjarkoretten opstille som Betingelse
for, at en-Gjæld kunde regnes for vitterlig (vjta.k6), at den enten
skulde være indgaaet i Vidners Overvær, eller tilstaaet af
Skyldneren for Vidner, eller haandfæstet i Nærvær as ser
Mænd fra hver Parts Side, eller endelig dømt til Thinge Var
Gjælden ikke af saadan Beskaffenhed, da maatte Kreditor (s·-i er
skuld Hi) søge Debitor (skuldarmaör, skuldunaut1«) til at fralccgge
sig den med Ed. Denne var isaafald afpasset efter Gjældens Stør-
relse. Var Verdet kun een Øre, da negtedes den med Skyldne-
rens Ed alene (ejns eiöi); var det to Ører, da med Skyldne-
rens Ed selv anden; var det tre Ører, da med den saakaldte
Lyriter Ed (erjta.rei6r), nemlig Skyldnerens selv tredie. En
større Ed end sidstnævnte krævedes ikke, hvor stor Gjælden kunde være4).
«) NgL. 11, 484 f. 2) Jons Chrr. 55· NgL.11, 379f.jvfr.Æ. Eidsivath.
Chrr. NgL. 1, 392. N. Borgarth. Chrr. NgL. 11, 296. Z) NLl. v111, 14.
15. NgL. ll, 158 ff. 4) ÆFL. X, 19——24. V, 42. ÆBl. 135. 154. 157.
158. NgL. 1, 182· 221 f. 328. 332. jvfr. ÆGL· 36. 37. NgL. 1, 22 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
