- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
356

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 49. Gjæld

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

356 Syvende Afsnit. Den private Ret.

at gjøre Jndforsel (atk6r) i Skyldnerens Bo og tage det Dobbelte af
Gjældens Beløb1).

Efter Gulathingsloven kunde en Skhldner afgjøre sin Gjæld
ved at overdrage Kreditor sin Fordring paa en Tredie. Denne Over-
dkagelse naZVntes Skyldskjtbdning (Skuldskeyting, at skuldskezsta),
og naar Kreditor havde modtaget den i Vidners Overvær, var Gjæl-
den afgjort2). «

Ved Spant (veö) forstaa Lovene deels haandfaaet Pant, deels
Underpant. OmbeggeSlagsindeholderGulathingslovenBestem-
melser. Med Hensyn til det haandfaaede Pant, da skulde den, der
modtog Pantet, svare for det. Var en vis Tid Omdang fastsat for
Udløsningen, da- skulde Modtageren til denne Tid byde Pantet med
Vidner, og blev det daikke indløst, var det Jhændehaverens Eiendom
(k)ei er Hat korvevja ordjt). Med Hensyn til Underpant heder det, at
hvis En havde taget sligt for sit Tilgodehavende i Skyldnerens Jord
eller anden Eiendom, og Skyldneren bortsolgte det til Trediemand, da
kunde Kreditor, hvis han havde Vidner paa Pantsætningen, tilegne sig
Pantet inden tolv Maaneder, hvis han var inden Fylket, eller inden de
første tolv Maaneder, efter at han var kommen did. Men efter den
Tid havde han fortabt sin Ret. Gav En to Mænd samme Pant, da
havde den tidligere Panttager Retten dertil, og med Hensyn til den
senere ansaaes Skyldneren, som om han havde bedraget ham i Handel
(j)eim er kaupfox, er sizar t6k)3)·

Om Brugspant tales ikke udtrykkelig i de nævnte Love; men
som saadant kunde paa en Maade det omtalte saakaldte Forsalg af
Jord ansees 4).

Botgen (va.r681a) og Borgensmand (vördsluma6r) omtales
ved flere Leiligheder 5).

Om Kreditors Ret med Hensyn til den Skyldner, som ikke kunde
betale, eller som selv gav sig i sin Kreditors Vold for sin Gjæld, inde-
holder Gulathingsloven merkelige Bestemmelser, der bære Præget

af en høi Ælde. Naar en Skyldner ikke formaaede at betale, skulde

1)»2EGL. 35. ÆFL. x,17. ÆBl. 158. NgL. 1, 21. 221.. 332 f. jvfr. LEFL. -
Indl. 15. NgL. 1, 124. - 2) ÆGL. 55 NgL. 1, 29 jvfr. Hka 127. NgL. 1-
297· 3) ÆGL. 50. NgL. 1, 27. 4) See ovfr. S. 344. s) See
NgL· 1, 51. 124» 284. ·

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free