Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 49. Gjæld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjæld 357
han indfinde sig til Thinge og byde sin Person til sine Frænder for ·-
den Sum, han skyldte. Den i Frændskab nærmeste havde ogsaa nær-
mest Net til at tage ham for denne Sum; men hvis han ikke vilde,
da kunde Skyldneren overgive sig til den af sine øvrige Frænder, som
han selv ønskede, og som vilde modtage ham. Men vilde ingen af
Frænderne dette, saa tilhørte han sin Kreditor, indtil han enten ved.
Arbeide eller paa anden Maade havde betalt Gjælden. Der skulde
være Vidner paa Vilkaarene, under hvilke Overgivelsen fandt Sted.
En Kviiide kunde, ligesaavel som en Mand, saaledes overgive sin Per-
son for Gjæld; men hun maatte ikke gjøre det uden sine Frænders
Naad. Hvad enten nu Skyldneren paa denne Maade kom i sin oprin-
delige Kreditors eller en af sine Frænders Vold, saa kunde Eieren, saa-
længe dette Forhold varede —— hvilket kom an paa Gjældens Størrelse
og Overgivelsens Vilkaar ——— nytte ham som sin Træl, medens dog
Skyldneren med Hensyn til alle andre end sin Herre, dennes Kone og ·
Træle nød den Net, hvortil han var baaren· Herren havde Lov til
at slaa ham, naar han ikke kunde faa det Arbeide af ham, som han
pligtede at udføre Men hvis en Anden slog ham, da tog han selv
den ham tilkommende Net, som om han var fuldkommen fri, og desu-
den tog hans Herre Ret paa ham som paa sin Brhde (fornemsteTræl).
Herren maatte under Straf af 40 Marks Bod ikke sælge ham som
Træl, med mindre han løb bort og atter blev paagreben; thi da blev
han virkelig Træl. En fuldmyndig fri og ætbaaren Mand kunde paa
denne Maade give sig selv for saa stor Gjæld som han vilde; og, hvad
mere var, han kunde ogsaa give sit Barn (gefa ham sjtt i skuld), —-
dog dette ikke for mere end tre Mark. Det skulde skee paa Thing eller
i Gjestebud eller ved Kirken, og hverken Barnet selv eller nogen Anden
kunde da rokke denne Handling. Vilde Manden ikke blive hos den, han.
havde overgivet sig til, skulde det være ham tilladt i en halv Maaned
frit at færdes inden Fylket for at sysle om sin Gjæle Betaling. Vilde
derimod Kreditor have sine Penge istedetfor hans Person, da skulde
han først byde Skyldneren til dennes Frænder; men vilde disse ikke
kjøbe ham, da kunde Kreditor sælge ham til hvilkensomhelst Anden inden-
lands, dog ikke som almindelig Træl og ikke for·størreSum, end hans
Gjæld udgjorde. Avlede en Skyldner i sin ufrie Tilstand Børn, skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
