Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 49. Gjæld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 Syvende Afsnit. Den private Ret.
han selv sørge for dem, om det var ham muligt; hvis ikke, paalaa
Forsørgelsen Kreditor, men Bekostningen lagdes da til Faderens Gjæld.
Borte nu Gjælden herved saaledes, at Kreditor ikke syntes sig at have
Berd for den iSkyldnerens Person, da gik Børnenes Forsørgelse
over paa Faderens Frænder. Blev Skyldneren i dette Forhold gam-
mel og udygtig til Arbeide, eller hvad Loven udtrykte: iimagi, da paa-
laa Forsørgelsen Kreditor. Men denne havde da den Udvei at eftergive
ham Gjælden,·medens han endnu var arbeidsfør (verkfoerr), og da til-
kom det Skyldnerens Frænder at underholde denne. Biiste Skyldneren
sig i sit trælbundne Forhold gjenstridig, og vilde han ikke arbeide for
sin Herre, da skulde denne føre ham til Things og byde hans Fra-tu-
der at løse ham ud af Gjælden· Men vilde de det ikke, da stod det
Kreditor frit for at dræbe eller lemlæste ham1).
Af disse Gulathingslovens Bestemmelser viser det sig, at naar
Skyldneren overgav sig selv eller sit Barn til sin Kreditor, da skulde
den Overgivnes Person regnes som Pant for, og Nytten af hans Ar-
beidskraft som en Afbetaling paa Gjældenz men den ham derved paa-
førte Ufrihed, selv om den varede for Livstid, indskrænkede sig til den
Overgivnes egen Person uden at nedarves paa hans Afkom.
Disse ere den ældre Lovgivnings Bestemmelser angaaende Gjæld
og de dermed forbundne Forholde. Ved Magnus Lagabøters Lov-
givning blev heri kun gjort nogen væsentlig Forandring, forsaavidt
angik Kreditors Ret over den Skyldner, som ei kunde betale. J denne
Henseende fastsattes følgende: Hvis Skyldneren var bleven uvederhef-
tig ved utilregnelige Ulykkestilfælde, som Jldebrand, Skibbrud eller
lignende, da skulde han, naar han forøvrigt var kjendt som en redelig
Mand, være fri for al Tvang fra Kreditors Side. Kun skulde han,
hvis Kreditor fordrede saadant, sverge med enkelt Ed (ejns eiöj), at han
vilde betale Gjælden, saasnart Gud gav ham Evner dertil. Havde
derimod saadanne Ulykkestilfælde ikke rammet ham, da havde Kreditor
Ret til at sætte ham i Forvar, stevne Thing, lade ham fare løs frem
paa Thinget og byde hans Frænder udløse ham af hans Gjæld. Vilde
de ikke dette, da skulde Thingmændene dømme ham til at oparbeide sin
1) ,,I)«ö skal sei- ar Skuld ei at hanum, eiga kost at hsggva af hsnum hvbrt
sem himn vill ofan eZa uedan.«« ÆGL. 71. NgL. 1, 36 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
