Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 49. Gjæld - 50. Forbrydelse og Straf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forbrydelse og Straf. 359
Gjæld, der hvor han kunde faa Arbeide, saafremt han var arbeidsfør.·
Men løb han bort fra sit Arbeide, da skulde han have legemlig Nev-
selse efter lovlig Dom1).
50.
Forbrydelse og Straf.
Hos Nordmændene som hos saamange andre Fortidens Folkefærd
udviklede Straffelovgivningen sig oprindelig ikke af nogen Stræben efter
at bringe Forbryderen paa bedre Vei eller afskrække ham fra Brøden,
men af Omsorg for at hindre Selvtægten og indskrænke den private
Hevn samt forebygge den Splitning af Samfundet, hvortil begge Dele-
maatte frygtes at lede. Hertil kom ogsaa tildeels, dog maaske især
senere, Hensynet at gjøre den farlige Forbryder for Fremtiden uskade-
lig eller mindre truende for Samfundet. Heraf den hele Indretning
med lovbestemte Bøder for Brud paa Persons- og Eiendomsret. Bo-
den ansaaes nemlig oprindelig ikke egentlig som Straf for den øvede
Brøde, men som Æresopreisning og Erstatning til den Skadelidte fra
Skadevolderens Side, hvilken ved Samfundets Mægling skulde udvir-
kes til Forebyggelse af Ætfeider. Forbryderen frikjøbte sig altsaa fra
den Skadelidtes, dennes Æts’ eller en videre Samfundskredses Hevn,
eller, hvad der var det Samme, fra den Fredløshedstilstand, i hvilken
Modstanderens Opegning og naturlige Ret til Hevn satte ham.
Det var en Anskuelse, som allerede i den fjærneste Hedenold gjorde
sig gjældende at i det Øieblik et Samfundsmedlem sorurettede et andet, .
ansaaes han derved at have sat sig udenfor Samfundets Lov.
Men hans Udstødelse af Samfundet fandt derfor ikke ubetinget Sted.
Han kunde endnu modtage Samfundets Mægling og ved at opfylde
de af Samfundet gjennem Loven fastsatte Vilkaar — nemlig betale de
lovvedtagne «Bøder til den Skadelidte —— igjen komme under Lovens
Veru. Først naar han gjenstridig forkastede denne Mægling, eller var
uformaaende til at betale Bøderne ved egen eller Andres (sin Æts)
·Hjælp, indtraadte den virkelige Udstødelse af Samfundet Da var han
efter gammel Udtryksmaade 1’1tlagr, udelukket af Loven, og, hvis han
1) NL1. v111, 5. NgL. 11, 153.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
