Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 50. Forbrydelse og Straf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360 Syvende Afsnit. Denprivate Ret.
endda fandtes inden Lovens Omraade, uheilagr d. e. uden Persons .
Sikkerhed med Hensyn til sin Modstander, samt røvet alt Haab om
Understøttelse mod ham af Samfundet i det Hele og af dets enkelte
«Medlemmer.
Tidlig udhævedes imidlertid visse Forbrydelser som saa grove i
sig selv, med Hensyn til Sedelighedsbegrebet, eller saa skadelige for
Samfundsordenens Sikkerhed i det Hele, at de ubetinget belagdes
med Fredloshedsstraf Heri aabenbarer sig, idetmindste som medvirkende,
en Omsorg for at gjøre Forbryderen uskadelig for hans Samfunds-
kreds i Fremtiden. Saadanne Forbrydelser nævntes Ubodegjernin-
ger (1jb6taverk). Her var Forbryderen i Negelen ved selve Gjernin-
gen ikke alene udenfor Loven (1«1tlagr), men ogsaa en Ubodemand
(üb6ta111aök) d. e. røvet selve Retten til at bødes eller udsone sig ved
Bøder· Han ansaaes som hele Samfundets Fjende og havde
mistet sin personlige Sikkerhed (var iihejlago med Hensyn til ethvert
af dets Medlemmer. En saadan Fredles nævntes fra de ældste
Tider vargr i v6un1, Ulv i Helligdommen, eller sk6ga1«maör,
Skovmand
Der gaves saaledes blandt Nordmændene, allerede fra ældgammel
hedensk Tid, længe før Norges Fremtræden som Stat og længe før de
Lovsamlingers Tilblivelse, som vi nu kjende, to Slags Udelukkelse
af Loven eller utlegd, som det i Datiden-3 Sprog kaldtes — den ene
· mindre streng, egentlig en Landflygtighed, den anden strengere,
en Fredløshed i Ordets virkelige Betydning. Den første synes
almindelig at have været nævnt simpelt hen utleg6, den anden deri-
mod skdggangks, fordi Forbryderen derved ligesom udskjvdes af Men-
neskenes Omgang for at færdes mellem Skovens vilde Dyr. Denne
sidste strengere Udelukkelle rammede i den hedenske Tid, saavidt vides,
den, der aabenbart krænkede Religionen, Templets Helligdom og Thing-
freden, samt den, der øvede lønligt eller lumskt Drab.
Paa den anden Side tænktes ogsaa visse Forbrydelser som saa
foragtelige, at man ei vilde antage, at fri eller idetmindste ætbaarne
Mænd kunde gjøre sig skyldige i dem. Idet man saaledes forudfatte,
at de i Almindelighed øvedes af Træle eller af Mennesker, der nylig
havde forladt Trælestanden og vare i Samfundets laveste Stillinger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
