Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Opdragelse og Ungdomsliv - 2. Egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opdragelse og Ungdomsliv. 13
geistlige Stand, idet nemlig deres Optugtelse og Underviisning maatte
overlades til Geistlige. Først senere hen, da offentlige Skoler — no-
get som i Hedenskabet synes at have været aldeles ukjendt — opret-
tedes ved Kathedralkirker og Kloftre, blev idetmindste de vordende Geist-
liges Opdragelse mere end tilforn en Gjenstand for Statens eller ret-
tere den geistlige Stands Omsorg, ligesom ogsaa Klostrene fra den Tid
af ofte benyttedes som Opdragelsesindretninger, ihvilke fornemmere Folk
hensatte sine Børn, selv om disse slet ikke vare bestemte for Kloster-
livet eller den geistlige Stand. Ogsaa Nonneklostrene vare udentvivl,
her som i andre Lande, meget ofte Stoler, i hvilke Pigeborn kunde
blive underviiste i alle kvindelige Færdigheder.
2.
theskab.
Hos Nordmændene, som hos alle andre Folkefærd af den germa-
niske Folkeklasse, herskede Frihed iOmgang mellem Mænd og Kvinder,
baade i en yngre og i en modnere Alder, baade mellem Ugifte og
Gifte, — en Frihed, der udsprang af den agtede og hæderlige Stilling,
som Kvinden hos disse Folk indtog i Samfundet Anledning til et
forelobigt Bekjendtskab mellem Mand og Kvinde, der kunde lede til
Egteskab, grundet paa gjensidig Tilbøielighed, frembød sig ofte. Ved
Gjestebud, hvor Mænd og Kvinder undertiden drak med hinanden par-
viis, og Kvinderne almindelig skjenkede for Gjesterne, — ved Lege,
hvor Kvinderne hyppig indfandt sig som Tilskuere, —— paa Thingene,
hvorhen de ogsaa ofte ledsagede sine Frænder, havde Ynglingerne let,
Adgang til at see og komme iTale med Pigerne1). Heller ikke var
Pigens Forældres Huus lukket for den Yngling, der vilde fortsætte
et tilfældig stiftet Bekjendtskab, saalænge han opførte sig med Anstæn-
dighed og paa en Maade, som ei skadede Pigenss Rygte. Til fortro-
lige Samtaler mellem de Elskende gav ofte Tavlspillet, som var meget
yndet af begge Kjøn, skjøn Leilighed2). Bedre begavede Ynglinger
forsømte heller ikke ved Lovkvad at vinde den Elskedes Gunst3), skjønt
1) Yngl. S. 41; Njaals S. 33. 34z Vatsd· S. 37. 2) Korm· S. 3.
Gunnl. Ormst. S. 4. 3) Fostbr. S. 15 (Gislasøns Udg. S. 36 ff·).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
