Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 · , Egteskab.
saadanne Kjærlighedsviser (i det gamle Sprog kaldte mansdngsvisur,
af man, en Pige) ikke sjælden optoges ilde af Pigens Forældre helst
naar de havde Formodning om, at Skalden’ ei meente det saa gan-
ske alvorligt med sin Beilen til Datterens Gunft1). Pigens Forhold
til Skalden kom nemlig ved saadanne Viser i Folkemunde, og dette
kunde bortskræmme Friere, der meente det ærligere. Hertil kom desu-
den, at Mansøngsviserne ofte synes at have været af temmelig uan-
stændigt Jndhold2) og saaledes krænkende baade for Pigen selv og
hendes Slægt Det er rimeligviis denne Omstændighed, som især har
foranlediget det Forbud, der i den gamle islandske Lov sindes mod
Digtningeii af saadanne Viser, hvilket der belægges med Fredløs-
hedsstraf 3). ’
Den ved fortrolig Omgang vakte gjensidige Tilbøielighed gjorde
imidlertid langt fra ikke altid Udslaget til Giftermaalet (kvainkang,
gjptjng); her havde nemlig den faderlige Myndighed en afgjørende
Stemme.
Hvad Sønnerne angik, da vare disse vistnok, især hvis de havde
naaet en noget modnere Alder, fuldkommen frie i sit Valg af Egte-
fælle. Naar de alligevel, hvilket oftest skede, lode sine Fædre, ældre
Frænder eller Opdragere raade, saa var dette en frivillig Underordning
under de mere Verdenserfarnes Klogskab. Saaledes foreslaar i Njaals
Saga Njaal sin Søn Helge et Giftermaal. ,,Jeg har udtænkt et Gifte
for dig««, siger han, ,,hvis du vil følge mit RaadC ,,Det vil jeg vist",
svarer Helge; »thi jeg veed, at du baade vil og kan raade mig godt««4).
Ved Egteskabet skulde nemlig Manden, efter de gamle Nordmænds Be-
greber, ei lyde Kjærlighedens Stemme alene, men ogsaa — og det for-
trinlig —— sørge—for at opnaa og vedligeholde en uafhængig og anseet
Fremtidsftilling, og ved saadanne Beregninger maatte naturligviis Ung-
dommen mere stole paa de ersarne Gamles rolige Blik end paa sin egen
Lidenskabelighed.
For Kvinderiies Vedkommende fremtraadte derimod den faderlige
Myndighed, især under Hedenskabet, i en langt strengere Skikkelse; thi
det var saa langt fra, at en Pigelovligen kunde indgaa Egteskab uden
1) Vatsd. S. 37z Egils S. 2. 2) Den hell. Jons S. 13. Biskupa
siigur 1, 165. 3) Graagaas Vigslodi 106· 4) Njaals S. 26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
