Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Egteskab . · 15
«
sin Faders eller naturligeVerges Samtykke, at hun meget mere af
disse kunde tvinges til et Egteskab ganske mod sin Villie. Der fin-
des i Sagaerne mangfoldige Exempler paa, at Faderen har bestemt sin
Datters Gifte ei alene udeni mindste Maade at spørge hende til Raads
iForveien, men endog mod hendes erklærede Tilbøielighed — noget, som
naturligviis maatte volde mange ulykkelige Egteskaber1). Giftede en
Pige sig egenraadigen, kunde hendes Fader eller Frænder gjøre hende
og hendes Afkom arveløs, og den, der mod deres Villie egtede hende,
kunde de faa dømt fredløs som-Kvinderaner2). Det være imidlertid
ikke hermed sagt, at Fædrene altid udøvede denne dem ved Lov og
gammel Vedtægt hjemlede Myndighed i dens fulde Strenghed. Man
finder tvertimod flere Exempler paa, at Fædrene, naar det gjaldt om-
at bortgifte deres Døttre, ei alene raadførte sig i Forveien baade med
Pigen selv og hendes Moder, men endog undertiden overlode Gifter-
maalet aldeles til Datterens eget frie Valg3); men saadant maa dog
betragtes som Undtagelse fra den almindelige Negel. Var Faderen ei
i Live, saa vare Mødrene deres ugifte Søsters Verger, der med Hen-
syn til hendes Gifte traadte ind i alle de faderlige Nettigheder4), eller
« og den nærmeste mandlige Frænde. Den, der saaledes raadede for en
- Kvindes Giftermaal, kaldtes Giftingsmand (giptjngarnaa6r)·. Kun
i eet Tilfælde kunde Kvinde bortgifte Kvinde, naar nemlig en Pige hver-
ken havde Fader eller Brødre i Live; da raadede hendes Moder, dog
i Forening med de nærmeste mandlige Frænder, for Datterens Gifter-
maal5).’ En Enke var vel forsaavidt friere, som hun ei af sin Fader
eller Frænder kunde tvinges til noget nhtGiftermaalz men hun kunde paa den
anden Side ikke heller gifte sig uden med Faderens, eller Broderens, eller
-—i det Tilfælde hun havde nogenlunde voxne Sønner — med disses
Samtykke6). En lignende Frihed tillægge nogle af de norske Love7)
Pige, der er bleven Arving, eller selv har faaet Arv at raade for, og
er 15 Aar gammel, idet de tillade hende at gifte sig selv med hvem
1) Njaals S., 9—10; Høtds S. 3. 2) Egils S. 32——84. 57; Færey. S.
14——16. 3) Lard. S. 23; Ketil Høngs S. 5. 4) Fridthj. S. 2. 5.
5) Graagaas Pestajyattr 1 (Finsens Udg. 144. 11, S. 29) jvfr.· med Nyere
Landslov V, 2. Norges gl. Love 11, 75. 6) Njaals S. 13 og 33; Laxd. S.
68z Graag. 1«’sstap. 2 (Finsens Udg. 144. 11 S. «29); Ældre Gulath· Lov 51.
’) Ældre Frostathl. xl, 18; Nyere Landslov V, 2-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
