Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 « , Egteskab.
hun vil, dog med hendes nærmeste og forstandigste Frænders Raad
baade paa fædrene og mødrene Side.
De Egenskaber, til hvilke Bedkommende toge mest Hensyn, naar der
handledes om et godt Giftermaal, vare hos Kvinden: god Byrd og an-
seelige Frænder, Høihjertethed og Dygtighed iHuusholdningens Besky-
relse (skörungskapr), Rigdom, og endelig Skjønhed og en passende
Alder; hos Manden: ligeledes god Byrd, uafhængig Stilling, Kriger-
hæder og et anseeligt Udvortes.
Naar Manden enten efter eget Tykke eller efter sine ældre Fræn-
ders Raad havde udseet sig den Kviude, til hvem han vilde beile, saa
foregik det formelige Frieri (b6nor6). Frieren (bj6j11), ledsaget af sin
Fader eller nogle af sine nærmeste Frænder eller bedste Venner, samt
tillige, naar han var en fornem Mand, af et anseeligt Følge, begav sig
til den attraaede Kvindes Fader eller Verge. Denne Frierfærd»kald-
tes b6n0r68fö1—. Kun meget sjælden var Frieren selv ikke med paa
denne Færd; det kunde helst hænde, naar han var en fyrstelig Person
og friede ved Sendemaend til en udenlandfk Høvdingedatter. Men skjønt
Frieren selv var tilstede, faa var det dog i Almindelighed ikke ham,
som førte Ordet og forlangte Kvinden, men den af hans Ledsagere, der
var ham nærmest i Frændskab, eller stod høist ihans Benskab.« Denne
henvendte sig da til Kvindens Fader eller Verge og opregnede gjerne,
idet han fremsatte Frierens Forlangende, tillige Mandens gode Egen-
skaber, samt de øvrige Omstændigheder, der kunde tale for Egteskabet.
Blev nu Begjeringen vel optagen, saa gik man over til at aftale de
nærmere Betingelser for Giftermaalet, hvorved fremdeles Talsmanden
pleiede at føre Ordet for Frierens Vedkommende, naturligviis efter
foregaaende Overlæg med denne 1).
De nærmere Betingelser for Giftermaalet dreiede sig deels om
økonomiske Spørgsmaal, deels om Tiden og Stedet for Brylluppet.
Giftermaalet var hos de gamle Nordmcend egentlig en Handel
(kaup), hvorved Udlaeg blev gjort fra begge de Indtrædendes Side
for at sikkre Forbindelsen en vis Formuesgrundvold, hvorpaa den trygt
kunde hvile. Deraf Benævnelsen bmihkaup (egentlig Brudehandel).
At aftale Betingelserne for denne Handel maatte altsaa være af høieste
1) Njaals S. 2. 13. 98.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
