Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Egteskab. 17
Vigtighed. Hvad der fra Kvindens Side udrededes af hendes Fader
eller Verge, kaldtes Hjemmegift. (heimankylgja, heimanfylg6, hid-im-
angj6f, heimanfer6). Herimod skulde Manden af sit Gods udrede
den saakaldte Tilgift (tilgj6k, gagngjald, vidgjald), hvilken lovligen
skulde udgjøre en Halvdeel af Hjemmegiftens Verdi, hvorfor den og-
saa i Lovene kaldes Trediedeels-Forøgelse (k)ri6jungsaukj), lige-
som og oftere det Udtryk forekommer, at Kvindens Hjemmegift skulde
,,forøges en Trediedeel iMandens Gaard.« Tilgiften skulde, hvis Man-
den døde før Konen, tilfalde hende tilligemed Hjemmegiftenz døde deri-
mod Konen først, da havde Manden ikkun at udrede selve Hjemmegiften
til hendes Arvinger1). Oprindelig forskjellig fra Tilgiften synes den
saakaldte mundr atfhave været, hvorved egentlig forstodes det Gods,
som Manden betalte til Kvindens Fader eller Giftingsmand som en
Kjøbesum for at erholde hende, og som uden Tvivl altid lagdes til
Konens Gods. Imidlertid synes ofte alt, hvad der fra Mandens Side
fremlagdes, undereet at være benævnt mundr. Munden skulde efter
den ældre Gulathingslov idetmindste være af 12 Ørers eller tz Mark
Sølvs Verdi. Desuden skulde Manden Dagen efter Brylluppet skjenke
Konen den saakaldte Bænkegave (bekkjargjöf) ellerMorgengave
(m0rgungj·(·)k), ogsaa kaldet Liinfce (link(5).
Størrelsen af alle disse gjensidige Udredelser maatte aftales og
nøie bestemmes under Frieriet, i Spaahor af begge Parters Vidner.
Ligeledes var det almindeligt, at Talsmanden, især hvis han var Vei-
lerens Fader, Nærfrænde, Fosterfader eller Verge, og Beileren selv ingen
særskilt Eiendom havde eller var bosat, bekjendtgjorde, hvad han vilde
give Manden af Gods eller Jorder, idet Tilfælde at Egteskabet gik for
sig (leggjâ- fram fe- med manni). Endelig blev det ogsaa undertiden
allerede nu aftalt, at saafremt Egtefællerne avlede Børn sammen, da skulde
Formuesfællesskab (fk’)lag) indtræde mellem dem, hvorved dog neppe for-
stodes andet, end at hvad begges Formue under Mandens Bestyrelse
. kastede af sig, skulde være en fuldkommen Fællesformue, hvilken i Til-
fælde af den enes Død skulde deles lige mellem den Gjenlevende og
den Afdødes Arvingerz dette kaldtes heimingarkslag. Overeens-
l) Ældre Frostath. Lov 1X, 19.
R. Kenfetn Nordm private Liv i Oldtideii. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
