- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:2. Nordmændenes private Liv i Oldtiden /
18

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Egteskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18 Egteskab.

komsten i det Hele med Hensyn til det Økonomiske kaldtes festakaup—
mell d. e. Fæste- eller Trolovelseskontrakt1).

Hvad Tiden for Brylluppet angaar, da fastsattes denne efter Om-
stændighederneforskjellig, undertiden til nogle Maaneder efter Trolø-
velsen eller endog til langt kortere Tid, undertiden derimod ogsaa til
flere Aar. Dette sidste var især Tilfælde, naar Betleren, før han vir-
kelig indtraadtei Egteskabet, vilde gjøre Reiser i fremmede Lande eller
havde Sager af Vigtighed at afgjøre, der udfordrede en længere Fra-
værelse fra Hjemmet. Tre Aar synes imidlertid at have været den
længste.Udsættelse. Kvinden sagdes i denne Tid at sjtja i festum d. e.
at sidde trolovet. Indfandt ikke Manden sig inden den aftalte Tid
for at holde Bryllup, da var den hele Overeenskoms·t hævet, og Kvin-
den kunde gifte sig med en Anden. Efter de gamle norske Love var
12 Maaneder den længste Tid, i hvilken Konens Verge kunde opholde
Brylluppet mod Mandens Villie2·). Stedet for Brylluppet var almin-
delig i Brudens Hjem; kun i sjældne Tilfælde holdtes det hos Brud-
gommen. ·

Naar alle disse foreløbige Betingelser for Giftermaalet i lovlige
Vidners Overvær vare aftalte mellem Kvindens Verge og Bellerens
Talsmand, da foregik det egentlige Fæstemaal eller Trolovelsen
(kesta»r). Efter at Overeenskomsten -var forkyndt i Vidners Paa-
hør, traadte Veileren ·hen til Kvindens Verge, der med Haandtag
(handsal) fæstede ham Konen (fastna eller festa manni konu3 fastna-
861· konu), idet begge Parter tillige nævnte sig Vidner paa Fæste-
maalet. Den islandske Graagaas3) har bevaret Formularen, som
ved denne Handlings Udførelse fremsagdes. ,,—Vi nævne os Vidner«,
skulde den sige, ,om fæstede sig Kone11, »paa at du N. N. fæster
mig N. N. med Lovfæste, og at du med Haandtag tilsiger mig·(hand—
salar mer) Hjemmegiften (11ejmanky1gju) med Opfyldelle og Iagttagelse
af hele den Overeenskomst (meö jnningu ok efningu ails Hess mul-
daga) os imellem, som nu for nylig blev fremsagt (var tindr ok taldr)
i Vidners Paahør, uden Falskhed og Underfundighed (atv611ausu

1) Ældre Gulath. Lov 51——54z Ældre Frostath. Lov x1, 2——4z Njaals S.
2.27. 98; Egils S. 7. 9· 2) Njaals’ S. 2; Ældre Gulath. Lov 51. z)1(’est;u—
jzsttr 7 (Finsens Udg. ll, 35).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-2/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free