Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Egteskab. 19
ok breklausu), en oprigtig og hjemlet Overeenskomst cbeilt roid ok
heimjlt)«1·). Ved hele denne Handling havde Kvinden, der bortfæstedes,
saafremt hun var Pige, i Negelen Intet at gjøre. Var hun derimod
Enke, bortfæstede hun sig selv, dog saaledes at alle Betingelser for
Egteskabet almindeligviis aftaltes mellem hendes Verge og Beilerens
Talsmand paa sedvanlig Maade2). Udentvivl har den Pige, der,
fordi hun besad Arv, selv raadede for sit Giftermaal, bortfæstet sig
paa samme Maade som Enten. »
De anførte Skikke med Hensyn til Frieriet og Trolovelsen synes
at være ældgamle i Norge og derfra overførte til Jsland. De ved-
ligeholdt sig, som det synes, iHovedsagen uforandrede gjennem hele den
christelige Middelalder, kun med den Forskjel, at Christendommen, ved at
gjøre en mere religios Anskuelse af Egteskabet gjældende, efterhaanden
fik Kvinden befriet fra meget af den Tvang, som iHedenskabet hvilede
paa hende med Hensyn til Valget af Egtefælle, en Befrielse, som let-
tedes derved, at den katholske Geistlighed, paa Grund af at Katholi-
cismen fremstillede Egteskabet som et Sacrament, lidt efter lidt fik
draget de fleste Egteskabssager ind under sig.. Baade i Frostathings
og Eidsivathings Christenretter, der udentvivl begge ere fra Slutningen
af det 12te eller Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, erklæres alle-
rede det Egteskab for ulovligt, som Kvinden udtrykkelig har modsat sig
iVidners Paahør3), og i Erkebiskop Ions Christenret (fra Slutningen af
det 13de Aarhundrede), forbydes det, ifølge Guds Lov d. e. den cano-
niske Net, at fæs«te nogen Mø eller Kone imod hendes Billie4). I
alle disse Ehristenretter sættes altsaa Kvinden«s Samtykke som en nød-
vendig Betingelse for Egteskabets Gyldighed. Vel tilføier sidstnævnte
Christenret- paa den anden Side, at heller intet Egteskab er gyldigt, der
er indgaaer- uden Samtykke af Kvindens Fader eller den, der raader
for hendes Gifte; men at ogsaa i denne Henseende en betydelig Foran-
dring er indtraadt til Kvindens Fordeel, viser den Bestemmelse i Kong
Magnus Lagaboters Lov 5), at hvis Giftingsmanden negter hende at.
egte sin Iævnlige, da kan hun alligevel gifte sig med denne efter at
1) Jvfr. Gunnl. Ormst. S. 4; Njaals S. 2. 2) Njaals S. 13. 33.
3) Ældre Frostath. Lov 111, 22z Ældre Eidsivath. Chrr. 1, 22. 23. 11, 19. 20. -
Norges gl. Love 1, 382. 899. 4) Erkeb. Jons Chrr. 40. Norges gl. Love
11- 368. 5) Nyere Landslov v, 2.
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
