Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 Egteskab.
have raadført sig med fine øvrige Frænder og opnaaet disses Sam-
tykke — en meget betydelig Indskrænkning iGiftingsmandens Ret over
Kvinden. Ogsaa synes det allerede tidlig at have været antaget, at en
Pige ved at lade sig vie til Ronne og give sig i Kloster kunde und-
dragesig fra at indgaa en Egteskabsforbindelse mod sin Villie. Idet-
mindste heder det i den islandske Lov 1), at ingen Fader maa tvinge
sin Datter til Giftermaal, hvis hun vil lade sig vie til Nonne Rig-
tignok siger Frostathingsloven2), at om en Kvinde vil lade sig vie til
Nonne, da skal Biskoppen ikke vie hende uden Arvingens — ide
allerfleste Tilfælde det samme som Giftingsmandens — Tilladelse; men
denne Bestemmelse er rimeligviis gjort mindre for at vanskeliggjøre selve
Indtrædelsen iKlosteret, end for at give Kvindens Arvinger Anledning
til at paasee, at hun ikke ved sin Indtrædelse iKlosteret til deres Skade
skulde skjenke dette alt for meget af sit Gods.
En Omstændighed, som efter Christendommens Indførelse kom i for-
trinlig Betragtning ved Fæstemaalet, var, at ikke altfor nært Slægtskab-3-
forhold fandt Sted mellem de vordende Egtefæller. Egteskabet mellem de
allernærmeste Blodsforvandte, som mellem Søskende, mellem Forældre og
Børn og deslige, ansaaes allerede asAsatroens Tilhængere for utilladeligt3);
men Middelalderens Christendom gik, som bekjendt, i denne Henseende langt
videre, idet den erklærede Egteskab mellem Frænder i 7de Led og mellem Be-
svogrede i 5te for Blodskam, og desuden fastsatte visse Forholde af aandeligt
Slægtskab eller Daabsslægtskab, i hvilke det Samme var Tilfælde En
meget nøiagtig Beregning af disse Forholde blev altsaa nu nødvendig
for at ikke Fæstemaalet, hvis saadant Slægtskab senere opdagedes
mellem de Trolovede, skulde blive ugyldigt, eller Egtefællerne, hvis
Egteskab allerede var indgaaet, blive nødte til at skilles fra hinanden.
Skiftning af Ringe var blandt Nordmændene, saavidt det kan
skjønnes af de gamle Sagaer og Love, ingen til Trolovelsen væsentlig
henhørende Handling, hverken i den hedenske eller ældre christelige Tid.
At det oftere omtales, at Elskende skjenkede hinanden Ringe som et
Slags Erindringstegn, er en ganske anden Sag. Skikken med den
egentlige Trolovelsesring er udentvivl først i den senere Middelalder
bleven indført iNorge, i’Efterligning af sydligere Landes Brug.
· 1) Pest-sparer 2. 2) 111, 14. s) Snorre Yngl. S. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
