Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Egteskab. s 2 1
.
Efter de forskjellige Forholde, i hvilke de vordende Egtefæller stode
til hinanden, benævntes i Almindelighed ogsaa Kvinden forskjellig » Saa-
længe der kun fandt en gjensidig Pagt Sted mellem de tvende Elsken-
de, kaldtes hun Mandens hugdarkona eller unnusta d. e. hans El-
skede. Naar Beileren havde Løfte paa hende af Faderen eller Gif-
tingsmanden, men den formelige Trolovelse endnu ikke var foregaaet,
kaldtes hun Frierens hejtkona d. e. hans lovede Kone. Naar det
formelige Fæstemaal endelig var gjort, da kaldtes hun hans festar—
kona·d· e. hans Fæstemø eller Trolovede
—Naar Fæstemaalet lovligen var sluttet, kunde ingen af Par-
terne eensidigen bryde det uden at paadrage sig Straf og Vanære.
Den ældre Gulathingslov bestemmer Fredloshedsstraf for den, som
forsætlig bryder Fæstemaalet, hvad enten saa dette er Konens Fader
eller Manden eller Konen selv. I de tvende sidste Tilfælde belægger
den desuden den Skyldige med et vanærende Tilnavn. Den, der bort-
tager anden Mands Fæstekvinde, siraffes ligeledes med Fredløshed, lige-
som hun selv, saafremt hun havde givet sit Minde hertil1). Ellers er
det baadeiFrostathingsloven2) og i Erkebiskop Jons Christenret3) fast-
sat, at det Barn, som Fæstekonen har med sin Fæstemand, skal ansees
for egtefødt og arvbaaret, om det end kommer til Verden, før det
virkelige Bryllup er holdet. Om dette har været saaledes allerede i
Hedenskabets Tid, er uvift.
Den sidste Formalitet, som udfordredes, for at Egteskabet kunde
være fuldkommen lovligt og gyldigt, var Brylluppet, i det gamle Sprog
benævnt deels bravkaup, deels brdzhlaup. Den første Benævnelse,
der udentvivl er den ældste og egentligfte, har nærmest Hensyn til det
Netslige ved Handlingen, nemlig den endelige Afsiuttelse af den forhen
ved Fæstemaalet aftalte Overeenskomst (kaup); den anden synes at
hidrøre fra den Omstændighed, at Handlingen afstedkom en stor Sam-
menstrømmen af Mennesker (hlaup d. e. Løb), ikke alene fordi Skik
og Brug medførte, at den skulde feires med lystigt Gjestebud, men
ogsaa fordi Nærværelsen af Vidner paa Egteskabets Fuldbyrdelse —
jo flere des bedre —— udkrævedes.
Paa den ved Fæstemaalet aftalte Tid begav Brudgommeti (brü6— ·
l) Ældre Gulath· Lov 51· 2) 111, 11. 18. 3) 46.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
