Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Egteskab.
gumi) sig i Følge med sine Frænder og Venner —— Mænd og Kvinder -———,
som han forud havde indbudet, til Brudens Uorden-) Hjem, hvor hen-
des Frænder og Venner af begge Kjøn, ligeledes efter foregaaende
Indbydelse, alleredevare samlede. Skulde Brylluppet staa iBrudgom-
mens Hjem, hvilket som ovenfor sagt sjældnere’ fandt Sted, da ledsage-
des Bruden did af sin Fader eller Giftingsmand samt Frænder og
Venner. Denne Reise kaldtes Brudesærd (br1«16arkör). Naar alle de
Jndbudne saaledes vare forsamlede, begyndte Bryllupsgjestebudet (br1’16—
kaupsveitsla). I dette indtoge efter gammel Bedtægt de Tilstedevæ-
redde sine Pladse i en vis Orden. Paa den ene Langbænk sad Brud-
gommen og hans mandlige Følge, Brudgommen iMidtenz paa den
anden Langbænk sad Brudens Fader eller Giftingsmand og hans ind-
budne mandlige Gjester samt Huusfolk paa samme Maade; paa Tver-
pallen eller Tverbænken sad alle Kvinderne med Bruden i Midten.
Dette Sæde kaldtes derfor bnjdbekkr d. e. Brudebænken1). Bruden
var ved denne Leilighed smykket med en egen Hovedpynt af Linned,
kaldet Brudeliin (brü6ar1in); deraf den Talemaade,s som undertiden
forekommer i gamle Digte om Bruden: ganga und lini d. e. gaa under
Linet, bedække sig med Linet, for: at holde Bryllup2). Brudelinet
skal ellers —— idetmindste i senere Tider paa Jsland —- have været
et langt Liinklæde, nedhængende øverst fra Hovedet, saa sidt, at tvende
Kvinder, de saakaldte Liinkoner (linkonur), bare dets Snipper, naar
Bruden gik i det høitidelige Brudeoptog til og fra Brudebænken3).
At de forhen ved Fæstemaalet aftalte Betingelser for Egteskabet nu
atter ere blevne forkyndte og bekræftede i Bryllupsgjesternes Paahør,
er der al Grund til at antage 4), ligesom ogsaa, at høitidelige Skaaler
ere blevne drukne, hvorved i de hedenske Tider Asernes Velsignelse ned-
bades over Egtefolkene5) og i de christne Tider Christi og Helgener-
nes. Derpaa ledede man om Aftenen Brudgom og Brud i samme
Seng Geidai eina rekkju). Hermed maa den egentlige Bryllups-
ceremoni antages at have været fuldbragt, skjønt Gjestebudet alminde-
l) Njaals S. 10. 14. 343 Gunnl.Ormst. S. 11; Laxd. S. 69; Honsethores
S. 12. 2) Laxd. S. 69; Thrymskvida 17. 19; Rigsm. 37. s) Jvfr.
Ældre Edda, Arnam Udg. 111 S. 186 Not. 42. 4) Jvfr. Nyere Landslov
·V, 3. Norges gl. Love 111, 76. 5) Herrauds og Voses S. 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
