Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Egtcskab. 23
lig fortsattes i flere Dage. Dette kaldtes at drikke Bryllup (drekka ·
bradkaup). Sagaerne omtale Bryllupper, der have varet i7 Dage 1);
undertiden varede de vel endogsaa længer. I Magnus Lagabøters
Lov forbydes det under Straf af Bøder at holde Bryllup længer end
i tvende Dage2). ,
At allerede iHedenslabets Tid visse religiøse Skikke sattes iFor-
bindelse med Brylluppet, er høist sandsynligt, skjønt de ingensteds nær-
mere beskrives Asynjerne Sjofn, Lofn og især Vaar (Vacr) synes
at have været anseede for Trolovelsens beslyttende Gudinder. Om den
sidste heder det, at hun hører de Eder og Løfter, som Kvinder og
Karle indbyrdes gjøre hinanden, og at hun tager Hevn over den, som
bryder dem3). Derfor kaldtes saadanne Løfter i den ældste Tid
vel-rar, og gjensidigen at give hinanden dem kaldtes at veitast varar4);
den, der brød dem, benævntes varavargr5). Det lader endogsaa til,
at Egteskabet er blevet høitidelig indviet under Paakaldelse af Gudinden
Vaar6). Man finder ligeledes omtalt iSagaerne, at Bønner ere
gjorte til Guderne for Egteslabets Held 7). Imidlertid er det temme-
lig tydeligt, at de hedenske Nordmænd —— idetmindste mod Hedenskabets
Slutning —— betragtede Egteskabet mest fra den retslige Side, og
derfor ved dets Afsluttelse juridisle Formaliteter vare Hovedsagen.
sSaaledes vedblev det at være langt ind i den christelige Tidsalder,
og det er først i Erkebisfop Ions Christenret, fra Slutningen af det
13de Aarhundrede, at det omtales som en Skyldighed, der paalaa Eg-
tefolkene, at lade sig vie sammen i Kirken af en Preft, før Bryllups-
gjestebudet holdtes 8).
At bestemme den Alder, i hvilken de gamle Nordmænd hyppigst
indtraadte i Egteskab, er vanskeligt Støttende sig paa Tacitusts Ord
om Germanerne9), har man antaget, at ogsaa Nordmændene først i
en modnere Alder indlode sig i Egteskab, Manden oftest først i det
30te, Kvinderne først i det 20de Aar. Hvad Mændene angaar, da
medførte vistnok de ældste Tiders Levemaade, at de ei kunde gifte sig
1) Færey. S. 26. 2) Nyere Landsk. v, 24. Norges gl. Love 11, 91.
3) Snorra-Edda Gylfag. 35. 4) Helgakv.Hjørvard-Zf.pros. Tillæg. 5) Sigr-
drifum. 23. 6) »vigjt okkk samau vaer hcudi– Thrymskv. 30. 7) Hørds
S. 19. S) Jons Chrr. 41. Norges gl. Love 11, 369. 9) Tacit. Ger-
man. 20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
