Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 Egteskab.
i nogen meget ung Alder; thi det hørte til Dagens Orden, at Ung-
domsaarene skulde tilbringes paa Bikingetoge og Handelsreiser, og først
naar længere Tid var tilbragt paa vidtløftige-Omflakninger, som gave
baade Rigdom og Berømmelse, tænkte man paa at slaa sig til Ro i
Fædrenelandet og blive Huusfader. Men hvad Kvinderne angaar, da
finder man i Sagaerne alt for mange Exempler paa, at de ere blevne
gifte før deres 2()de Aar, til at man skulde kunne ansee dette for at
have været noget usedvanligt· At Piger ere blevne bortgiftede i sit
15de, ja 14de Aar, omtales paa flere Steder 1), og de ældste norske
Love, der sætte Kvindernes Myndighedsalder ligesaavel som Mændenes
til det 15de Aar, udtrykke sig om saadanne tidlige Giftermaal som om
noget ganske almindeligt2). Længere hen i Middelalderen begyndte
man i Norge —— udentvivl i Efterligning af, hvad der fandt Sted i
sydligere Lande —- ikke alene at trolove Personer med hinanden, af
hvilke den ene eller begge vare aldeles i Barnealderen, men endog at
· lade Egteskabet mellem saadanne ordentlig fuldbyrde. Hvor vidt det
har været drevet med denne Ufornuft, kan sees af Erkebiskop Jons
Christenret3), i hvilken det erklæres for tilladeligt at trolove Børn,
der ere 7 Aar gamle, dog saaledes at det virkelige Egteskab først ind-
traadte, naar han var 14 og hun 12 Aar gammel. Saadanne Egteskaber
have dog udentvivl kun sjælden fundet Sted uden mellem fornemmere
Personer, hvor Giftermaalet enten skulde tjene som Middel for Stats-
kløgten, eller bane Veien til betydelige Rigdomme.
Jkkun det Egteskab, der var sluttet med formeligt Bryllup og
forudgaaende Fæstemaal, var fuldkommen lovligtz ikkun ved det blev
Konen Egtekone (eiginkona) og Hustru (h1tsfreyja) og nød de
med dette hædrende Navn forbundne Rettigheder; ikkun af en saadan
Forbindelse vare Børnene egtefødte (skilgetin, eoli borjn, skirborin)
og som Følge heraf arveberettigede (a1·kborjn). Et af Faderen
( erkjendt uegte Barn nød rigtignok dennes Ret d. e. hans personlige
Ret, eller den, som tilkom ham efter hans Stilling i Samfundet,
men ikke Ret til Arv efter ham.
Bryllup uden foregaaende Fæstemaal benævntes skyndibrkizhlaup
1) Njaals S. 34; Lard. S. 34 o. fl. St. 2) Ældre Frostath. Lov 1x,
23. X1, 18 jfv· Nyere Landsk. v, 2. 3) 40.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
