Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Egteskab. 25
d. e. Hastverksbryllup eller lausabnidhlaup d. e. løst Bryllup. —Et
saadant Bryllup tilkjendegav gjerne, at Forbindelsen, som det beseglede,
i og for sig selv var ulovlig og fremtvungen fra Brudgommens Side.
Det medførte ikke heller Arveret for de i denne Forbindelse avlede
Børn 1).
Fandt egteskabelig Omgang Sted mellem Trolovede før Bryllup-
pet, saa kunde Kvindens Frænder fordre B—øder for saadant af Man-
den, og deti slig Forbindelse avlede Barn ansaaes ikke for egtefødt
og arvbaaret, med mindre Brylluppet siden virkelig blev holdet, eller
ogsaa Mandens Død inden 12 Maaneder fra Trolovelsen var Aarsag
i, at det gik overstyr2).
Egteskabeligt Samliv uden forudgaaende hverken Fæstemaal eller
Bryllup kaldtes Frilleliv (krjllu1if). Konen benævntes da Mandens
Frille (frilla) og de sammenavlede Børn Frillebørn (frjllubörn) eller
negte Børn (laungetjn bvrn d. e. egentlig Børn avlede iLøn, modsat
skilgetj11 bvrn); at tage en Kvinde til Frille kaldtes at taka konu
krillutaki. Bar Frillen en Trælkvinde (ambx-i«tt), saa hvilede en endnu
større Plet paa Børnene, hvilke i dette Tilfælde benævntes trælbaarne
(I)y’borin, ambzittar b6m). En saadan Forbindelses Vilkaar, ligesom
dens Varighed, var afhængig af Mandens Forgodtbefindende; men Bør-
nene vare ikke arve·berettigede. En simpel Bonde havde efter de ældre
norske Love uden de lovlige Arvingers Samtykke kun Tilladelse til at
give sin Frillesøn en Gave af 12 Ørers (1z Marks) Verdi, eller
hvis Faderen var en større Mand, som Hauld eller Lendermand, da
forholdsviis mere3).
Benævnelsen Følgekone (kylgikona»), som oftere forekommer i
Sagaerne,«maa antages oprindelig sat have betegnet det Samme som -
Frille. Senere hen —- i det 12te og 13de Aarhundrede fik den
en noget mere hædrende Betydning, idet den tillagdes den frie Kvinde,
som indlod sig i egteskabeligt Samliv med en Mand ifølge en for-
melig Kontrakt, men uden Iagttagelse af de sedvanlige Bryllups-
skikke og navnlig uden kirkelig Vielse. Forbindelser af denne Art sy-
nes at være blevne temmelig almindelige, især paa Jsland, fra den
1) Egils S. 7 og 9. 1) Ældre Frostath. Lov 111, 11. 13. Z) Ældre —
Gulath. Lov 129.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
