Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Egteskab.
Stund af, at Kirken begyndte at lægge større Hindringer i Veien for
Egteskabsskilsmisse, end tilforn havde fundet Sted. En saadan For-
bindelse kunde nemlig hæves paa en af Parternes Ønske og paa de
engang fastsatte Vilkaar uden Kirkens Mellemkomst, hvilket efter de
christelige Anskuelser ei kunde skee med det ordentlige Egteskab· Paa
saadanne løse for Sedeligheden høist fordærvelige Forbindelser gav des-
uden Geistligheden selv hyppige Erempler, efter at egentligt Egteskab
ved Coelibatsloven var blevet dens Medlemmer forbudt· Ofte indtog
nu en saadan Følgekone en Huusfrues Plads, og man synes at have
fundet Midler til at omgaa Loven til Gunst for de af en saadan For-
bindelse avlede Børn, hvori den ved Geistlighedens Medvirkning lovtagne
Ret til at bortgive en vis Deel af sin Formue ved Testamente1) ydede
virksom Hjælp.
Endnu mindre end Frillebørn kunde naturligviis de Børn stedes til
Arv, som enten vare avlede i Hor (h6rgetin bdrn) eller med offent-
lige Skjøger (p1’1tubörn) eller med Blodsforvandte i forbudne Led
(meingetin börn). ·
Een Udvei stod allerede fra ældgammel Tid en Fader aaben til
at faa sine uegte Børn erkjendte for fuldkommen arveberettigede, og
denne var den saakaldte Ætledning (ættlei6ing, at leiva i agte-, at
leiva til arfs). Til denne Handling udfordredes imidlertid den nær-
meste Arvings Samtykke. Ætledningen var baade i ældre og sildigere
Tider forbunden med adskillige Formaliteter, som de gamle Love nøi-
agtigen foreskrive. Efter de ældre Love var Skikken herved følgende:
Den, der foretog Ætledningen efter foregaaende Samtykke af den nær- —
meste Arving, skulde lade brygge i det mindste 3 Solds Øl til Gje-
stebud og slagte en treaars Ope; af Skindet paa dennes høire Forbeen
skulde han gjøre en Sko og sætte denne ved Skapkarret —- det store
Kar, i hvilket Ølet stod, og af hvilket man øste til Gjesternes Brug i
mindre Kar, Horn eller Boller. Derpaa skulde — naturligviis under det
foranstaltede Gjestebud, i Gjesternes Paasyn og spaahør —- først den, der
ætledede, stige iSkoen, dernæst den, der ætlededes, og endelig Arvingen
eller Arvingerne, hvis de vare flere. Ætlederen skulde tillige erklære,
at han ved denne Handling indsatte den Ætledede» (ættleiöingr) i al
’) Jons Christenret 15. Norges gl. Love 11, 849.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
