Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Egteskab· 27
den Net, «som tilkoni et Barn født i lovligt Egteskab· Vare nogle af
Arvingerne umyndige, da skulde de myndige Arvinger samthkke paa
disses Vegne, idet de holdt dem i sine Arme, naar de selv traadte i
Skoen. De Tilstedeværendes Udsagn og den benyttede Sko skulde siden
bære Vidne om Ætledningens Rigtighed. Den Ætledede skulde lyse-
Ætledningen hvert 20de Aar, indtil den Arv tilfaldt ham, til hvilken
han var ætledet1). Den ældre»Frostathingslov indeholder tillige den
Bestemmelse, at aldrig maa Karl lede Kvinde i Æt,. eller Kvinde Karl2).
Den ovenfor beskrevne Skik ved Ætledningen er upaatvivlelig ældgam-
mel og oprindelig fra de hedenske Tider. I Magnus Lagabøters
Lov har Handlingen faaet et mere religiøst Tilsnit Her foreskrives
det nemlig, at Ætlederen, den der skal ætledes, og Ætlederens Arvinger
alle skulle indfinde sig for Kirkedøren og der holde paa een Bog (Mes-
sebog eller Evangeliebog), medens Ætlederen forkynder Ætledningen3)·
Ved Ætledning kunde ikke alene Fædre gjøre sine uegte Børn arvebe-
rettigede, men ogsaa egtefodte Brødre eller Søstre sine uegtefødte Sø-
skende, og fjærnereSlægtninge, ja Personer, der ei vare forbundne ved
noget Slægtskabsbaand, hinanden indbyrdes, naar den nærmeste lovlige
Arving dertil paa foreskreven Maade gav sit Samtykke4).
Skjønt der intet Spor sindes til, at Fleerkoneriet har været ud-
trykkeligen forbudet i Nordmændenes hedenske Lovgivning, saa er det
dog temmelig sikkert, at det aldrig i sin egentligste Forstand har været
almindeligt hverken i Norge eller paa Jsland Bestemte Exempler paa
Fleerkoneri afgive kun enkelte fyrstelige Personer (Kong Hjørleif den
kvindekjære, Kong Harald Haarfager), og dog er det selv med Hensyn
til dem ligesaa vanskeligt at dømme om den rette Beskaffenhed af deres
egteskabeligeForbindelser, som det er med Hensyn til den christne norske
Konge Harald Haardraade, der, som bekjendt, samtidig havde tvende
Koner, den russifte Kongedatter Elisabeth og den norske Høvdingedatter
Thora Thorbergsdatter, hvilke begge synes at have nydt Dronnings
Navn ogRettighed Det Almindelige i Hedenskabet saavel som i den
christelige Tid har upaatvivlelig været, at Manden kun havde een
Hustru (hüsfreyja). Men det kan paa den anden Side heller ikke
1) Ældre Gulath. Lov 58z Ældre Frostath. Lov 1x, 1. 2) 1x, 21.
3) Nyere Landslov V, 8. 4) See de ovenfor anførte Lovsteder og Egils S. 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
