Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Egteskab.
negtes, at det var meget sedvanligt, at Manden foruden sin Hustru
havde een eller flere Friller, oftest af lavere Herkomst eller af Træleæt.
Hyppig boede Frillen i Mandens Huus; men undertiden var det ogsaa
Tilfælde, naar Hustruen var stolt af Sindelag og derfor ikke kunde
taale sin Medbeilerskes daglige Omgang, at denne sidste af Huusbon-
den blev anviist Bolig paa en eller anden Plads iNærheden af Gaar-
den, hvor hun da holdt sin egen Huusholdning og sedvanlig havde sine
med Huusbonden avlede Børn hos sig. Paa saadanne Forholde blev
der i Almindelighed i den hedenske og ældre christelige Tid slet ikke
· lagt noget Dølgsmaal. Med Hensyn til deres indbyrdes Stilling be-
nævntes Hustruen og Frillen eljur (Medbeilersker), og en Frille, som
Manden holdt ved Siden af sin Kone hjemme i sit eget Huus,
kaldtes arinelja (d. e. egentlig: Medbeilerskeved Arnen)·
Ifølge det Ovenanførte kan der, i en Fremstilling af Egteskabets
Ret hos de gamle Nordmænd, ikkun blive Tale om Forholdet mellem
Huusbonde og Hustru, deres Rettigheder med Hensyn til hinanden ind-
byrdes, til deres Børn og deres Huus.
Uagtet hos de gamle Nordmænd, som ovenfor er viist, Konen paa
en Maade blev kjøbt af Manden, og i de fleste Tilfælde selv aldeles
ingen Stemme havde ved Indgaaelsen af Egteskabet, saa var det dog
langt fra, at hun, isin Stilling som Hustru, kunde betragtes som Man-
dens fuldkomne Eiendom, hvilken han kunde behandle efter vilkaarligt
Tykke. Hustruen var og kaldtes fri; men hun stod under Mandens
Bergemaal, og hans lovlige Magt over hende var, især under Heden-
skabet, i mange Maader meget udstrakt. Ligesom Huusbonden, i Til-
fælde at han greb sin Kone i Utroskab, havde Ret til at dræbe Bole-
ren1), saaledes kan det heller ingen Tvivl være underkastet, at han i
samme Tilfælde ogsaa havde Ret til at dræbe sin skyldige Hustru. At
dette ligeledes har staaet ham frit for, saafremt han havde Vished om,
at Konen stræbte ham efter Livet, kan sluttes deraf, at den ældre Fro-
stathingslov overlader den Kone, der enten selv har dræbt sin Huus-
bonde eller overtalt anden Mand til at dræbe ham, til den Dræbtes
Frænder, for at disse efter Forgodtbesindende kunne dræbe eller lem-
1) Ældre Gulath. Lov 160z Ældre Frostath. Lov 1V, 39.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
