Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Egteskab. 29
læste hende1). Det lader imidlertid til, at denne Ret sjælden er bleven
benyttet, og at Manden i saadanne Tilfælde almindelig har ladet sig
nøie med Skilsmisse. Udenfor de tvende nævnte Tilfælde synes Huus-
bonden aldrig at have havt Ret over sin Hustrus Liv. Sagaerne
frembydeneppe meer end eet Exempel paa, at en Huusbonde af rin-
gere Aarsag har dræbt sin Kone. Det var Islændingen Hallbjørn
Oddssøn, der hug Hovedet af sin Kone Hallgerd, da hun vægrede sig
ved at flytte med ham bort fra sin Faders Gaard; men Hallbjørn
blev ogsaa til Hevn strar efter fældet af hende·sFrænder2). Oftere
finder man derimod omtalt, at Mænd have givet sine Koner Hug; dog
har dette mest været for betydeligereForseelser, eller gjort i Hidsighed,
og alligevel sees det, at Konerne have optaget saadant meget ilde og
ikke sjælden efter lang Tids Forløb, naar gunstig Leilighed tilbød sig,
vidst at tage Hevn derfor paa den føleligste Maade 3). Den ældre
Gulathingslov forbyder Manden at slaa sin Hustru i Gilde eller Gje-
stebud under Straf af samme Boder til hende, som tilkom ham selv,
hvis denne Fornærmelse havde været øvet mod hende af en Anden; og skede
det trendeGange, da stod det Konen frit for at forlade ham med Hjern-
megift og Tilgift At lægge voldsom Haand paa det svagere Kjøn
ansaaes i det Hele af Oldtidens Nordmænd for en saa umandig Frem- ·
færd, at ingen brav Mand kunde gjøre sig skyldig deri uden i høieste
Overilelse 4).
Nogle have troet, at det i den fjærne Oldtid var Lov eller idet-
mindste en almindelig Skik blandt Nordmaendene, at Hustruen skulde
følge sin Mand iDøden, brændes paa samme Ligbaal som han og høi-
lægges med ham 5). "
Denne Paastand have de deels bygget paa udenlandske Skriben-
ters Beretninger om enkelte germaniske Folkefærd6), deels paa en For-
tælling i Odd Munks Olaf Tryggvessøns Saga7) om den svenske
Dronning Sigrid Storraade, "at hun nemlig skilte sig fra sin Mand
Kong Erik Seiersæl, fordi det var Lov i Landet, at Hustruen skulde
l) Ældre Frostath. Lov 1V, 85 jvfr. Halfs S. 8. 2) Landn. 11, 30.
3) Halfs S. 73 Njaals S. 11. 16· 483 Eyrb. S. 13; «Lard. S. 34. 4) Gisle
Surssuns S. 63. 5) F. Er. Th. Bartholin Antiq. Dan. c. x p. 506 ff.
s) Pk000p. dc h9110 Goth. 11, 14, om Herulerne. 7) Munchs Udg. Kap. 4 S.
.7. Fornm. S. x, 220.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
