Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Egteskab.
lade sig høilægge med sin Mand, hvis denne døde først; og hun vidste,
at Kong Erik havde kjøbt Seieren over sin Frænde Styrbjørn ved
at love sig til Odinom 10 Aar. Men hvad de første Beretninger
angaar, da maa man —selv forudsat, atde kunne antages for paalide-
lige —— vogte sig vel for blindt hen at overføre alt, hvad der fortælles
om germanifke Folkefcerds Skikke, paa Nordmændene Den anden
Beretning er taget af en blandt de mest upaalidelige Sagaer, som den
gamle norsk-islandske Literatur har at opvise. Den har altsaa liden eller
ingen Vegt, naar den ei styrkes ved andre Sagaers Udsagn; men dette
er saa langt fra at være Tilfældet at man tvertimod i disse finder
meget hyppige Exempler paa, at Kvinder baade iNorge og i de øvrige
nordiske Lande under Hedenskabet have indgaaet nyt Egteskab efter sin
første Mands Død. Paastanden om Kvindernes Forpligtelse til at lade
sig begrave med sine afdøde Mænd maa altsaa ansees for falsk. En
ganske anden Sag er det, at enkelte Kvinder frivilligen have taget sig
af Dage for at følge sine Elskere eller Mænd i Døden, som det i de
gamle Eddadigte heder om Brynhild Budlesdatter, at hun dræbte sig
selv paa sin Elsker Sigurd Fafnersbanes Ligbaal, og som det fortælles
om Olaf Tryggvessøns Dronning Thyri, at hun paa en Maade sul-
. tede sig ihjel af Sorg over sin Mands Død, eller som Jslændingen
Njaals høimodige Hustru Bergthora gjorde, idet hun lod sig inde·bræude
med sin Huusbonde, efter at have afviist Tilbudet om Nedning med
de Ord: »Ung blev jeg gift med Njaal, og det har jeg lovet ham, at
een Skjebne skulde overgaa os begge««1). Dette er altsammen kun
skjønne Træk af kvindelig Hengivenhed for Elsker og Mand, hvilke, i
Forening med de i Sagaerne hyppig forekommende Beretninger om
Hustruer, der have sørget sig til Døde (sprukku ak ha.rmi), naar de-
res Egtefæller vare døde fra dem2), danne glimrende Lyspunkter i de
. hedenske Rordmænds egteskabelige Liv, der forresten ikke har manglet
sine mørke Sider. ·
Til disse maatte man fremfor Alt regne den Net, at Huusbonden
kunde bortbytte, borttestamentere eller bortgive sin Hustru —— saafremt
det ellers kunde bevises, at denne Ret virkelig nogensinde har fundet
1) Njaals S. 1«30. 2) Helgakv. Hundb. 11 Epilog; Hervarar S. 5;
Lard. S. 50; Gunnl. Ormst. S. 13; Vjorn Hitd. S. 68 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
